Katrina Kuhre kom til Danmark i 1974 sammen med sin danske mor og britiske far, da hun var halvandet år gammel. Med sig havde hun et britisk statsborgerskab fra sin far. I 2018 søgte hun i forbindelse med Brexit om dansk statsborgerskab, men det skulle vise sig ikke at være nemt.
For hun fik nemlig afslag på sin ansøgning i november 2020.
- Det var et kæmpe chok, og jeg blev mega ked af det. Jeg havde slet ikke regnet med at få afslag, siger Karina Kuhre.
Det var et kæmpe chok og jeg blev mega ked af det. Jeg havde slet ikke regnet med at få afslag
Afslaget fik hun, fordi hun i april 2018 havde fået en fartbøde på 3000 kroner efter at have kørt 97 km/t på en strækning, hvor man måtte køre 80 km/t. Forseelsen førte ikke til et klip i kørekortet.
- Jeg tænker, det er virkelig vigtigt, at man kigger på proportionerne i det her. Er det rimeligt, at en fartbøde skal afholde en fra at få et statsborgerskab? Det, tænker jeg, er ude af proportioner. Jeg har ligesom alle andre betalt den bøde, som, jeg synes, er fuldstændig rimelig, at man skal betale, når man kører for stærkt, men at konsekvensen pludselig skal være, at jeg ikke kan få et statsborgerskab, synes jeg, er ude af proportioner, siger Katrina Kuhre.
Ifølge Eva Ersbøll, der er seniorforsker i indfødsret, er indfødsretssystemet et kasseformet system.
- Reglerne på området er i princippet ret firkantede, siger hun.
- Hvis du har fået en bøde på 3000 kroner eller derover, så kan du ikke få dansk statsborgerskab, før der er gået fire år og seks måneder. Ved bøder på mellem 3000 og 3500 kroner for overtrædelse af færdselsloven vil ansøgningen dog blive forelagt indfødsretsudvalget, der afgør, om der kan dispenseres, så statsborgerskab kan meddeles trods bøden. I den pågældende sag vil jeg antage, at grunden til, at sagen er blevet afvist af udvalget, kan være, at ansøgningsskemaet samtidig ikke er blevet korrekt udfyldt, siger Eva Ersbøll.
VIDEO: Hør Katrina Kuhre fortælle om sin sag her:
Fartbøde er ligmed kriminel
Da Katrina Kuhre skulle udfylde skemaet for statsborgerskab, satte hun kryds i kolonnen med nej til at være kriminel, da hun antog, at hun ikke var kriminel, blot fordi hun havde fået en fartbøde.
Men det skulle vise sig at være en fejl, for efterfølgende blev Katrina Kuhre sigtet og politianmeldt for overtrædelse af straffelovens paragraf 161 om tro- og loveerklæring, som kan give en bøde eller fængselstraf på op til to år.
Sagen har fået indfødsretsordfører Andreas Steenberg fra Radikale Venstre til at gå ind i sagen.
- Det her er et eksempel på, at vores udlændingepolitik er blevet skør. Den her, efter min mening, danske kvinde burde jo ikke skulle igennem en årelang proces for at blive dansk statsborger på grund af en fartbøde. Det er skørt, og det er urimeligt, og jeg synes, at hun skulle have lov til at blive statsborger, siger Andreas Steenberg.
Man ryger måske lidt ind i et indfødsret-sprog, når man ansøger om statsborgerskab
Professor Eva Ersbøll mener, at man bør kigge på formuleringen i ansøgningsskemaet, så lignede fejl ikke sker i fremtiden.
- Man ryger måske lidt ind i et indfødsrets-sprog, når man ansøger om statsborgerskab, og dem, der har vænnet sig til at tænke i indfødsretsbaner, ved, at ”kriminalitet” omfatter bøder, men almindelige mennesker, der én gang i deres liv skal søge om dansk statsborgerskab, vil ikke nødvendigvis vide det, så derfor vil det være god vejledning, hvis man forklarer i skemaet, hvad det er, man ønsker oplysning om, siger Eva Ersbøll.
VIDEO: Indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen (S) kommenterer her på, om en fartbøde skal kunne spænde ben for et dansk statsborgerskab:
Der er endnu ikke faldet dom i sagen om overtrædelsen af straffelovens paragraf 161 om tro- og loveerklæring, men Katrina Kuhre kan igen søge om statsborgerskab i oktober 2022, fire år og seks måneder efter hun modtog bøden. Hun har allerede besluttet, hvordan det skal fejres, hvis statsborgerskabet en dag går igennem.
- Jeg har lovet mine kollegaer jordbærkage, kaffe og frokost, og så skal der helt sikkert poppes noget champagne, siger Katrina Kuhre.