Hundepension kimes ned af folk, der vil overtage Victor og Tøsen

Ny Holmegaard Hundepension modtager mange opkald fra folk, der vil overtage de to engelske bulldogs, hvis ejeren fortsat ikke dukker op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange menensker er interesseret i at høre, hvordan det går med de to hunde af racen engelsk bulldog, der onsdag blev fundet løbende frit omkring i Mern ved Vordingborg. Og ligeså mange er interesseret i at overtage hundene, hvis ejeren fortsat ikke melder sig.

Interessen for de to hunde har været så stor, at hundepensionen på deres telefonsvarer referer direkte til de to engelske bulldogs, og oplyser, at ejeren stadig ikke er fundet.

- Vi bliver kimet ned af personer, der vil høre, hvordan det går med hundene og af folk, der gerne vil ovetage dem, hvis ejeren ikke dukker op. Vi kan ikke besvare alle opkald. Vi skal jo også have tid til at passe de hunde, som vi har i pensionatet, fortæller Lone Larsen, ejeren af Ny Holmegaard Hundepension.

Ifølge Lone Larsen fra Ny Holmegaard Hundepension vil ejeren til Victor og Tøsen blive efterlyst i Dagbladet Sjællandske, og dukker ejeren fortsat ikke op, skal der findes et nyt sted til hundene.


Nyhedsoverblik