Møllen er reddet.
Den gamle mølle, som siden 1852 har været Bogøs vartegn, står snart lige så fin som dengang.
Det er absolut øens vartegn
Og så langt var man aldrig kommet uden de lokales hjælp og økonomiske bidrag.
- Det er vildt, hvad der er kommet ind af mindre beløb. Vi er oppe på mindst 200.000 kroner, der er kommet ind fra lokale, fortæller Helle Bohnfeldt, som er forkvinde for Bogø Møllelaug.
Pengene gik til møllen
Der bor cirka 1.000 mennesker på Bogø, men opbakningen til restaureringen af møllen har fra start været stor.
- På brugtbørsen har der været et gammelt fjernsyn til salg, som man kunne komme og købe, men pengene skulle gå til Bogø Mølle, fortæller Helle Bohnfeldt og fortsætter:
- Så har de solgt nogle mursten, hvor pengene er gået til møllen.
- Og de har holdt fødselsdag og musikquiz og så videre, hvor de har samlet ind til møllen. Der er kommet mange penge ind lokalt, og det er vigtigt, siger Helle Bohnfeldt.
Møllen har gennem tiden både haft plads på postkort og frimærker, så det overrasker hende ikke, at øboerne har et særligt forhold til mindet fra fortiden.
- Det er absolut øens vartegn, lyder det.
Søfolkets vartegn
Vartegnet har stukket op fra øens muld og kunnet følge, hvordan Bogø har udviklet sig som ø siden 1800-tallet.
- Førhen var Bogø en søfartsø og havde en navigationsskole, som er nedlagt for mange år siden. Der har boet kaptajner og sømænd og så videre, fortæller Helle Bohnfeldt.
For søfolkene var møllen et glimt af, at fyraften nærmede sig i horisonten.
- Den har været et tegn på, at nu er vi snart hjemme. For den kan ses på lang afstand, siger hun.
I dag er Bogø en ø med et større sommerhusområde, hvor mange turister fra ind- og udland hvert år kigger forbi.
Vi har otte mænd, som nu skal sættes ind i at blive til møllere
- Møllen er et trækplaster for turister. De synes, det er hyggeligt, at der ligger sådan en gammel mølle.
- Og så er den det vestligste pausested for Camønoen, fortæller Helle Bohnfeldt.
Camønoen er en 175 kilometer vandrerute, der primært strækker sig over Møn.
Lang vej til målet
Det har dog ikke været helt ligetil at få den gamle mølle restaureret.
Flere har gennem tiden forsøgt, men det har været svært at skaffe penge i den størrelsesorden, der skal til for at restaurere en mølle fra 1852 fra top til bund.
I 2008 lavede Slots- og Kulturstyrelsen en rapport, der tydeliggjorde, at nu skulle der gøres noget ved den fredede mølle, hvis man ønskede at bevare den.
Det lokale møllelaug forsøgte at skaffe penge til restaureringen, men det lykkedes ikke.
I 2012 forsøgte de igen, men igen uden held.
- Så i 2016 var vi et par, der tænkte nu må vi prøve en gang til. I januar 2017 havde vi så en møllebygger nede og kigge på det, og så startede vi derfra, fortæller Helle Bohnfeldt.
Ved hjælp af fonde har møllelauget i løbet af de seneste syv år fået finansieret 7,5 millioner til restaureringen.
Den 18. december 2023 tikkede de sidste penge ind, og derfor kan lauget nu sætte den sidste finger på møllen.
Mel skal males
I 1970'erne blev vingerne på møllen skiftet fra buede vinger til lige vinger, der var billigere og nemmere at lave.
Men med restaureringen kommer møllen tilbage til sit oprindelige udtryk.
- Vi har haft nogle gamle billeder og noget viden, samt en møllebygger, der også har den holdning at bruge så meget som muligt af det gamle, fortæller Helle Bohnfeldt.
Når vindstyrken en dag kommer under fem meter i sekundet, bliver de nye møllevinger, og dermed den sidste brik efter en lang restaurering, sat på møllen.
- Det bliver fantastisk. Det bliver så fantastisk, siger Helle Bohnfeldt.
Udover det gamle udtryk vender også fortidens funktion tilbage.
- Vi kommer til at male noget mel. Vi har otte mænd, som nu skal sættes ind i at blive til møllere, fortæller Helle Bohnfeldt.
Hun forventer, at vingerne kan sættes på i løbet af uge otte.