Gør klar til at bygge nye broer efter storm

Oprydningsarbejdet er i gang efter stormen. Men allerede nu bør det undersøges, hvordan udsatte kyster kan fremtidssikres, mener borgmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversvømmede huse og ødelagte grunde.

Det er virkeligheden for mange borgere, som er bosat langs de østvendte kyster på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster.

quote Jeg har besøgt borgere i Oddermose Strand, hvor der har været vand helt op til de øverste køkkenskuffer

Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune

Heldigvis kan mange glæde sig over, at Naturskaderådet har afgjort, at der var tale om stormflod i store dele af området.

Det betyder blandt andet at personer, som er ramt af ødelæggelserne, kan søge om erstatning for skader på bygninger eller ejendele, som er forsaget af stormfloden.

Mangler overblik

At Naturskadeområdet har afgjort, at der er tale om en stormflod glæder Mikael Smed (S), som er borgmester i Vordingborg Kommune.

I Præstø var der vand helt inde i byen lørdag.
I Præstø var der vand helt inde i byen lørdag. Foto: Kris Ryom - Privatfoto

- Det betyder, at personer kan få erstatning fra deres forsikringsselskaber og at dem som får afslag, kan søge om hjælp fra stormflodsordningen, siger han og fortsætter:

- Jeg har lige besøgt nogle borgere i Oddermose Strand, hvor der har været vand helt op til de øverste køkkenskuffer, da diget, som ikke var stærkt nok til det voldsomme vejr, kollapsede.

Læs også
Sommerhusområde føler sig ladt i stikken: - Vi fik ikke noget hjælp
Læs også
Sommerhusområde føler sig ladt i stikken: - Vi fik ikke noget hjælp

Borgmesteren fortæller, at han selv mangler et overblik over, hvordan kommunen skal finansiere, de skader som er sket på kommunale ejendomme, herunder i Præstø hvor flere broer er gået i stykker.

- Vi skal bygge en masse nye broer, og kan vi få støtte til genopbygningen fra stormflodsordningen, ville det være en stor hjælp, siger han.

Behov for fremtidssikring

Mandag starter oprydningsarbejdet for alvor.

Derefter skal kommunen se nærmere på, hvordan situationen blev håndteret, og hvordan man vil håndtere en lignende situation i fremtiden.

Beboerne i området er nødt til at sejle, for at komme frem til husene, som stadig er dækket af vandmasserne.

- Vi vil gerne se fremadrettet på, hvordan vi kan hjælpe med de forskellige digelag, som er drevet af private grupper, da det meste kystsikring i vores område kun er bygget til at holde højt vand ude og ikke høje bølger, siger han og fortsætter.

- Men i weekenden ramte en kombination af højt vand og høje bølger, og derfor skal vi undersøge, hvordan vi kan fremtidssikre disse diger, så vi har en kystsikring, som kan holde til fremtidens vejr.

Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune.
Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune. Foto: Emilie Grav - TV2 ØST

Fordi der med stor sandsynlighed er udsigt til flere voldsomme vejrfænomener i fremtiden, mener borgmesteren, at regeringen bør overveje, om det er en national opgave at passe på landets udsatte områder.

Læs også
Ødelagte huse og veje - se de vilde stormbilleder
Læs også
Ødelagte huse og veje - se de vilde stormbilleder

- Det her er en stor opgave, og ingen kommuner har råd til at kystsikre for fremtiden til fulde, derfor bør staten også overveje, om den har et ansvar, siger Mikael Smed og tilføjer:

- Når vi som kommune forsøger at sætte os i spidsen for forandringer, så bør staten nok også overveje det.

Penge nok

Tidligere søndag garanterede erhvervsminister Morten Bødskov (S) for, at der er penge nok til, at alle borgere, der skal have erstatning gennem stormflodsordningen, kan få det.

Et træ væltede natten til fredag ned i haven hos Marita Dalsgaards naboer i Stege Nor.
Et træ væltede natten til fredag ned i haven hos Marita Dalsgaards naboer i Stege Nor. Foto: Marita Dalsgaard - Privatfoto

- Der vil ikke være nogle problemer med penge. Det vil der ikke, fordi der er cirka 1,1 milliard kroner i ordningen nu, og så er den understøttet af en statslig garanti, som ordningen kan låne fra, hvis man nærmer sig en kritisk grænse, sagde Morten Bødskov til Ritzau.

Stormflodsordningen er en kollektiv finansieret ordning. Når en borger tegner en brandforsikring, betales der årligt 30 kroner til stormflodsordningen.


Nyhedsoverblik