Forskere undersøger fisk langs kysten

Netop nu sejler et forskerhold fra DTU rundt i Smålandsfarvandet ud for Vordingborg. Her undersøger de fiskene langs kysten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I disse dage sejler et forskerhold fra DTU rundt i Smålandsfarvandet ud for Vordingborg. Her undersøger de kommercielle fiskearter langs kysten såsom rødspætte og torsk.

- Vi er ude efter at undersøge de helt små fisk og se på, hvad er det for nogle områder, de er tilknyttet, forklarer Ole Henriksen, der arbejder for Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Undersøgelserne skal i sidste ende gavne fiskeriet.

- Det er meget vigtigt at finde ud af, hvor deres yngleområder er, for det er basen for, at vi har noget fiskeri, siger Ole Henriksen.

Togtet begyndte for to uger siden i Ørsund over Køge, herfra sejlede de videre ned mod Lolland og Falster, og nu er de så nået til Smålandsfarvandet. Men her slutter togtet langt fra.

-Vi skal hele Danmark rundt i alle de indre farvande, og det kommer til at tage en lille måned, hvor vi arbejder stort set hver dag, vi har lige to weekender fri, siger OIe Henriksen.

De endelige konklusioner på undersøgelserne må dog vente lidt endnu, for det er først, når de kommer tilbage til DTU, at det helt store arbejde begynder. Her venter flere måneders arbejde i et laboratorium, før konklusionerne ligger klar.

Selve forskningstogtet slutter den 22. august.


Nyhedsoverblik