Det er åbenbart svært at se, at man kun må køre 90 km/t på Farøbroerne. I går blev knap hver fjerde snuppet, da de passerede broen.
En bilist var så ivrig for at bidrage til statskassen, at han havde speedometeret oppe på 207, da han passerede broerne. Og det betyder en frakendelse af kørekortet.
I alt skal 1.026 punge op. 190 får et klip eller flere. 12 personer skal op til en ny køreprøve, og så har tre fået frakendt deres kørekort.
Færdselskontrollen var oppe i seks timer.
- De er jo åbenbart ligeglade med skiltene. Det er ret farligt at køre for stærkt på broen; der kan være vind, og så er der heller ikke et nødspor, så hvis folk går i stå, så kan der hurtigt ske alvorlige ulykker, siger Henrik Karlsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Og det er svært at undgå fartbilister. Som Henrik Karlsen forklarer, så er der skiltning på hele strækningen, mere kan de ikke gøre.
- Man er jo selv herre over, om man vil være kunde i vores butik, siger Henrik Karlsen.
Du kan selv bestille en færdselskontrol. Se HER.