¨

Farøbroen runder sin 35. sommer - Morten har passet på den i alle årene

Morten Rasmussen (tv) sammen med trafikminister Arne Melchior og Dronning Margrethe ved Farøbroernes indvielse i 1985. Morten Rasmussen har være brofoged i alle årene lige siden ind til hen gik på pension for to år siden. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

Ved sin indvielse var den nationens største bro, og spørger du manden, der har passet på broen lige siden 1985, så er den stadig landets smukkeste bro.

I dag er det 35 år siden, at Dronning Margrethe klippede de røde bånd, som markerede, at Farøbroerne nu var indviet.

Broen var ved sin åbning landets største broprojekt – der siden er overgået af Storebæltsbroen i 1998.

Farøbroen har det rigtig godt – det må godt sige som privatperson – der ikke noget at klage over

Morten Rasmussen, pensioneret brofoged, Farøbroerne

Ved sin åbning banede broerne et stort stykke af vejen for, at bilisterne fik mulighed for at komme hele vejen fra København til Tysklands-færgerne på fire-sporet motorvej.

En milepæl, som for øvrigt blev gennemført, da Guldborgsundtunnellen åbnede tre år senere.

Har været med hele vejen

Skal man pege på en person, der om nogen har fulgt broforbindelsen hele vejen, så er det Morten Rasmussen. Han boede på Farø i 1970’erne, da de første jordprøver til den nye bro skulle tages.

- Den eneste måde, de kunne komme til Farø på, var ved, at jeg kørte dem her over i traktor og vogn, fortæller han i dag.

Og ikke nok med at Morten Rasmussen sørgede for, at fagfolket kunne få jordprøverne med hjem, så gik han også til hånde og hjalp til, når der var besøg på øen.

Artiklen fortsætter under billedet

Før Farøbroerne og dæmningen ud til den lille ø, var der kun en måde at komme nogenlunde tørskoet frem, og det sørgede Morten Rasmussen for. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Som et led i forberedelserne til Farøbroen skulle der bygges en dæmning ud til Farø, og Morten Rasmussen tog job hos det hollandske firma, som skulle bygge dæmningen. Her mødte han de ansvarlige ingeniører for brobyggeriet, som gjorde ham opmærksom på, at der til byggeriet af broerne skulle bruges en bådfører.

Artiklen fortsætter under billedet

  Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Morten Rasmussen søgte stillingen og fik jobbet.

- Jeg blev ansat som bådfører og altmuligmand, mens de byggede broen fra 1980-1985, og så blev jeg brofoged – du kan kalde det, at jeg blev vicevært på broen, siger han og tilføjer:

- Jeg holdt øje med broen, tog imod gæster og fortalte dem, hvad de måtte og ikke måtte. Det gjorde jeg fra 1985 ind til for 2,5 år siden, hvor jeg gik på pension.

Udsigt hele vejen til Storebælt

Morten Rasmussen er aldrig flyttet fra Farø, og bor i dag med udsigt til den nordlige lavbro. Det er blandt andet den korte afstand til jobbet, der har gjort, at han aldrig har fundet behov for at søge arbejde andre steder.

Artiklen fortsætter under billedet

Byggeriet af de to 95 meter høje pyloner i 1983. Foto: Bendt Jepsen Nørre Alslev/Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

- Jeg har aldrig tænkt på at forlade dem (broerne red.) – det var mit job, og sådan var det. Og jeg har været meget glad for dem, jeg arbejdede sammen med.

En kollega til Morten Rasmussen ved navn Jønsson sagde på et tidspunkt til ham - det er sjovt at bygge en bro, men det er hverdag at vedligeholde den, og det beskriver meget godt jobbet, mener han.

- Du går og ser efter, at der ikke er fejl. Det kan blive lidt ensformigt på en måde. Til at begynde med, var der en del gæster på broen – også udlændinge – og ellers har det været interessant, når vi skulle lave noget nyt og specielt, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

  Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

Mindst en gang i måneden har Morten gået gennem hele broen inde i brodækket fra kyst til kyst som en fast rutine.

- Det er der, jeg har opholdt mig det meste af tiden. På broen og nede på pillerne og oppe i tårnene, siger han og tilføjer:

- I klart vejr kan du fra den sydlige pylon se helt til Storebæltsbroen.

Fremgangen udeblev

Ved Farøbroernes indvielse var forventningerne store. Set i bakspejlet førte broen dog aldrig den udvikling med sig for området, som man havde håbet på, siger Morten Rasmussen i dag fra hjemmet på Farø, hvor han kan se bilerne suse afsted.

- Der var meget med dengang, at så kunne der komme industri hertil – men vi ved jo godt, at Møn og Lolland-Falster ikke har haft det ret godt, siger den i dag 72-årige pensionist.

Se dronningen klippe snoren til Farøbroen i 1985 - artiklen fortsætter nedenfor

00:05

Personen umiddelbart bag dronningen i gråt jakkesæt er Morten Rasmussen, der naturligvis deltog i indvielsen. I løbet af byggeriet deltog han også i flere dokumentarprogrammer på tv med titlen Morten og Broen.

Luk video

Men dermed ikke sagt, broen ikke løfter en vigtig opgave.

I den tid, Morten Rasmussen har passet på Farøbroerne, er trafikmængden tredoblet, så der i dag kører 26.000 biler over i døgnet. Noget af den trafik skyldes sommerhusturisme.

- Det er blevet nemmere at have sommerhus på Lolland og Falster. Den gang, det kun var Storstrømsbroen, som var der, holdt de i kø helt op til Nørre Alslev.

Sparebyggeri – men budgettet blev overholdt

Nogle kender måske også Farøbroerne for, at man kun må køre 90 kilometer i timen på motorvejen over broerne. Dette er der dog en god forklaring på, som går helt tilbage til før, broen blev bygget.

Det har ikke noget med størrelsen at gøre, men det er måden, det er lavet på. Det ser godt ud.

Morten Rasmussen, pensioneret brofoged, Farøbroerne

- Farøbroen har ikke et nødspor, så du må ned på 90, hvis du skal følge reglerne. Det var en økonomisk betragtning, at man barberede så meget væk som muligt. Men tilgengæld blev den bygget til den pris, den var budgetteret med.

Og det er ikke det eneste punkt, hvor broen er designet efter sin samtid. For ikke alene var pengene små i 1980’erne. Det var også tiden, hvor det rumlede i øst.

Som et forsvar mod Warszawa-pagten er Farøbroen ifølge historiker Thomas Tram Pedersen designet som en del af forsvarslinjen:

- Der er et kammer i brokonstruktionen, hvor man kan lægge en stor bombe, og i tilfælde af krig, ville man vække bomben og fjerne broen, sådan at Warszawa-pagtens styrker – hvis de skulle komme sydfra – ikke kunne komme til Sjælland, har han tidligere fortalt til TV2 ØST.

Så galt gik det heldigvis ikke.

Snart skal broen være et vigtig led i motorvejslinjen frem til den nye Femern-forbindelse – en opgave, som Farøbroerne snildt kan løfte, vurderer Morten Rasmussen.

- Farøbroen har det rigtig godt – det må jeg godt sige som privatperson – der ikke noget at klage over. Der kommer visse ting, som skal repareres, og de har også udskiftet enkelte dele. Men broen kan stå i 100 år.

Og det er der grund til at glæde sig over. Farøbroerne hører nemlig hjemme blandt de smukkeste broer ikke bare i Danmark, men i hele verden, mener den pensionerede brofoged.

Artiklen fortsætter under billedet

I 1984 pylonerne bygget færdig og vognbanedækket skyder ud fra hver side, for til sidst at nå sammen over på midten af det 290 meter bredde spænd. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster

- Nu er jeg jo ikke uvildig – men for mig, der er Golden Gate Broen i San Francisco den fineste, og operahuset i Sydney er helt unik – det er godt nok ikke en bro – og som nummer tre, der kommer Farøbroen, siger han og tilføjer:

- Det har ikke noget med størrelsen at gøre, men det er måden, det er lavet på. Det ser godt ud.

Nabobro bygges efter samme princip

Farøbroerne består af to broer, der forbinder Sjælland og Falster via øen Farø.

Da broen stod færdig i 1985, var de første, der fik lov til at passere broen, en veteranbilkortege efterfulgt af cyklende eller gående, feststemte trafikanter. Siden har broen – bortset fra et par motionsløb hen over broerne senest i 2015 – været forbeholdt motorkøretøjer.

Den sydlige højbro i motorvejsforbindelsen er i alt 1726 meter lang. Broen er opført som en såkaldt skråstagsbro, bestående af to tårne også kaldet pyloner, der bærer brodækket i kabler, som danner en harpe.

Det frie spænd mellem de to 95 meter høje pyloner måler 290 meter. Farø-forbindelsens samlede længde er 3322 meter.

Afløseren for den gamle Storstrømsbro fra 1937, der ligger godt seks kilometer vest for Farøbroerne, opføres ligeledes som en skråstagsbro, dog kun med en pylon.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App