¨

Færdselsuheld afslørede indrejseforbud

Det var bilen her, som var indblandet i færdselsuheldet, der afslørede rumæneren.

Politiet mødte i forbindelse med et færdselsuheld i Vordingborg en rumænsk statsborger, som viste sig at være forsynet med et indrejseforbud.

Det var et mindre færdselsuheld i Vordingborg torsdag eftermiddag, der fik politiet til at rykke ud.

På uheldsstedet mødte de en udenlandsk mand, som ifølge en pressemeddelelse fra politiet:

- Ikke lige kunne huske, hvem han var.

Det kunne politiet til gengæld godt finde ud af.

Manden viste sig at være en rumænsk statsborger, der har indrejseforbud i Danmark helt frem til 2021.

Han bliver nu fremstillet i et grundlovsforhør onsdag. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App