Lokalarkiverne er en guldgrube af viden, historie og minder. Men landets 550 lokalarkiver er blevet udfordret gevaldigt af EU’s persondataforordning.
For reglerne gør, at lokalarkiverne ikke må vise blandt andet navnene på personer på billeder. Det mærker man til hos både Langebæk Lokalhistoriske Arkiv og Møns Lokalarkiv i Vordingborg Kommune.
- Det er brugerne, det går udover, for de kan ikke længere se de fotos, de efterspørger, forklarer Susanne Outzen, arkivleder ved Møns Lokalarkiv.
Ensretning af EU-regler giver problemer
Ifølge Langebæk Lokalhistoriske Arkiv er interessen for lokalarkivernes samling stor.
- Der er jo ikke noget, der er så spændende som at gå tilbage at se vores gamle skolebilleder eller konfirmationsbilleder, siger Inge Langeskov-Nielsen, leder af Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
Artikel fortsætter under billedet.
Databeskyttelsesforordningen, som populært kaldes persondataforordningen og forkortes GDPR-reglerne, er en EU-forordning, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i EU.
Men for lokalarkiverne har netop denne harmonisering af regler givet store udfordringer.
Reglerne begrænser nemlig muligheden for at identificere enkeltpersoner på billeder, som offentliggøres.
Døde før vi må se billederne
Lokalarkiver over hele Danmark lægger fotos og historier ud på hjemmesiden arkiv.dk, men ifølge EU’s persondataforordning må arkiverne ikke længere sætte hverken navn eller datoer på billederne.
Det gør det selvsagt svært at finde det billede, man søger.
- Noget af det, der bliver søgt mest på nettet, det er konfirmations- og skolebilleder, siger Inge Langeskov-Nielsen.
Artikel fortsætter under billedet.
Ifølge persondatareglerne skal billederne være mere end 75 år gamle, før de må lægges på nettet med navn og årstal.
- Problemet er, at vi ikke må lægge alle billeder på nettet – de skal være så gamle, at vi er døde og borte alle sammen, påpeger lederen af det lokalhistoriske arkiv.
Artikel fortsætter under billedet.
På Christiansborg ønsker man nu at se nærmere på de problemer, som EU’s persondataforordning giver lokalarkiverne, fortæller Jeppe Bruus (S), der er medlem af Folketingets Retsudvalget.
- Det har stor interesse, og er dermed også en vigtig del af vores forståelse af det samfund og den udvikling, vi har været en del af, siger han.
Justitsministeriet har igangsat undersøgelse
Persondataforordningen blev indført 25. maj 2018. På flere områder er der endnu ikke lavet fortolkninger og vejledninger, og det rammer også lokalarkiverne:
- Tit bliver vi bedt om at vurdere fra gang til gang. Der er ikke et skema for, hvad vi må lægge ud, siger Susanne Outzen.
GDPR’s benspænd har desuden fået Venstres Eva Kjer Hansen til at stille en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S). Hun har blandt andet spurgt, om det kan være rigtigt, at loven skal udfordre lokalarkiverne på den måde.
På Eva Kjer Hansens opfordring har Justitsministeriet nu også igangsat en undersøgelse af, om der er tale om en særlig rigid dansk implementering af reskibglerne, eller om EU-forordningen bare er sådan.