En elev smittet med corona – 150 elever og ansatte er sendt hjem

En elev på ZBC i Vordingborg er bekræftet smittet med coronavirus, og derfor er i alt 150 elever og lærere nu sendt hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring 150 elever og lærere er onsdag blevet sendt hjem, efter én elev er konstateret smittet med coronavirus på ZBC i Vordingborg.

- Vi har haft kontakt med myndighederne, som anbefaler, at vi for en sikkerhedsskyld har sendt klassen hjem og bedt dem om at blive testet, siger Rektor Ann Descroix til TV2 ØST.

Også alle de lærere, som eleven har haft, skal sendes hjem og testes for coronavirus. Derfor har skolen i dag fået svært ved at få undervisningen til at hænge sammen.

Seks forskellige klasser er hjemsendt

Det har resulteret i at 150 elever i seks forskellige  klasser nu er sendt hjem. 1.g'erne på skolen var i forvejen sendt hjem for at forberede sig, fordi de skulle til eksamen torsdag i denne uge.

- Derfor er 2.- og 3.g'erne nu også sendt hjem nu, indtil de forhåbentlig får en negativ test, fortæller rektor Ann Descroix.

Læs også
En elev positiv med coronavirus på idrætshøjskole – smittede 41 andre i sauna
Læs også
En elev positiv med coronavirus på idrætshøjskole – smittede 41 andre i sauna

Allerede fra i morgen vil skolen dog optage undervisningen delvist virtuelt og delvist fysisk på skolen. Efter skoleledelsen sammen med sundhedsmyndighederne har opsporet de nære kontakter, er det blevet klarlagt, at flere elever og lærere kan vende tilbage på skolen torsdag og fredag.

- I morgen er vi oppe at køre delvis virtuelt og delvist fysisk igen, og så kan vi forhåbentlig snart komme tilbage, siger rektor  Ann Descroix.

- Vi har ingen forventning om, at der kommer flere tilfælde, og så regner vi med, at skolen er normal igen på mandag.

Opdatering
Clock28. okt 2020, kl. 12:44
Artiklen er opdateret med oplysninger om, at noget af undervisningen vil kunne optages fysisk torsdag og fredag, efter skoleledelse og myndigheder har opsporet de nære kontakter.

 


Nyhedsoverblik