Der skal flere penge i kassen til Vordingborg Festuge

Der skal flere penge i kassen, hvis skattemyndighederne skal godkende, at Vordingborg Festuge kan være momsfritaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften gik Tobias Rahim på scenen til Vordingborg Festuge.

Det lokkede mange til Slotstorvet, hvilket må siges at være vigtigt. Der skal nemlig helst langes flere øl over disken til dette års festuge, end der plejer. 

Mange store arrangementer er momsfritaget. Men nu har Vordingborg Festuge fået indskærpet, at deres overskud altså skal være større end de forgående år, hvis det skal fortsætte.

quote Vi har fundet ud af, hvor vi kan prøve at spare, og så håber vi på, at vi kan få solgt nogle flere varer

Bent Jensen, økonomiansvarlig, Vordingborg Festuge

- Vi fik i 2021 en indskærpelse om, at vores overskud de foregående år har været for lille. Derfor er vi nødt til at øge vores overskud for at få momsfritagelse til næste år, siger Bent Jensen, der er økonomiansvarlig ved Vordingborg Festuge.

Lægger det et pres på jeres skuldre? 

- Ja, det gør det. Vi har fundet ud af, hvor vi kan prøve at spare, og så håber vi på, at vi kan få solgt nogle flere varer. Alting er jo steget, så vi håber, at der kommer en masse mennesker, der vil støtte foretagendet.

Sælger alkoholfri øl

Som sædvanligt er der flere boder på Slotstorvet, hvor de mange koncertgæster kan købe lidt forskelligt for at slukke tørsten og sulten. 

Og i år har festugen forsøgt noget nyt for at ramme endnu flere mennesker.

Læs også
Stor byfest er endelig tilbage - Vordingborg Festuge er skudt i gang
Læs også
Stor byfest er endelig tilbage - Vordingborg Festuge er skudt i gang

- Et af de nye tiltag er, at vi har lanceret en del alkoholfrie øl. Det er muligt at købe tre forskellige slags, så man også på de almindelige hverdage kan drikke en ordentlig øl og køre herfra, siger Bent Jensen. 

En af dem, der er dukket op til festugen, er Camilla Larsen fra Rødby, som er klar til at hjælpe med at øge overskuddet. 

Camilla Larsen har flere gange besøgt Vordingborg Festuge.
Camilla Larsen har flere gange besøgt Vordingborg Festuge. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

- Vi skal jo støtte de lokale. Alle årene har vi været her. Nu har der lige været corona, så nu skal der støttes. Det gør vi med glæde, siger hun. 

Tænker I over, at det er med til at holde arrangementet i gang?

- Ja, det ved vi godt. Hvad koster en øl? 50-55 kroner. Det giver vi gerne. Det er godt givet ud.

Lokale forretninger nyder festuge

Nogle, der allerede nu kan mærke, at Vordingborg Festuge er tilbage efter corona, er de lokale forretninger. Her nyder de godt af de mange besøgende. 

Hos Othello Konditoriet er det en populær tradition at sælge festuge-snegle, som også kan mærkes på omsætningen. 

- Folk kommer og spørger os inde i butikken i ugerne op til, om vi kommer og sælger snegle i festugen, siger Heidi Nørskov, der arbejder hos bageren. 

Der er ekstra meget gang i ovnen hos Othello Konditoriet under festugen.
Der er ekstra meget gang i ovnen hos Othello Konditoriet under festugen. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Også hos Kids Coolshop kan de mærke, at der er mange flere mennesker på gaderne. Mandag slog de rekord på omsætningen, med den bedste festuge mandag nogensinde.

- Vi er nok dobbelt så gode denne uge i forhold til en almindelig uge, siger Nickolai Jørgensen, der ejer butikken.

Vordingborg Festuge kører til og med lørdag.



Nyhedsoverblik