Antallet af fartbilister overrasker politiet: - Man bliver ked af det

Politiet forsikrer, at de vil have ekstra fokus på strækningen ved Præstø, hvor 119 bilister kørte for hurtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev kørt alt for hurtigt, da politiets hastighedskontrol tidligt mandag morgen målte farten blandt bilisterne på Jungshovedvej ved Præstø.

Her blev 727 bilister kontrolleret i tidsrummet 04.08 til 08.38, og politiet målte hele 119 bilister, der kørte for hurtigt på strækningen, der ligger i bymæssig bebyggelse, hvor der maksimalt må køres 60 kilometer i timen.

quote Det er langt over, hvad vi er vant til

Søren Skotte, politikommissær ved færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Jeg blev faktisk rigtig overrasket over, at 50 procent kørte for stærkt allerede de første to timer, vi målte på strækningen, siger politikommissær Søren Skotte fra færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er langt over, hvad vi er vant til, tilføjer han.

Øger fokus på strækningen

27 af fartbilisterne kørte så hurtigt, at det udløste et klip i kørekortet. Fem gange blev der kørt så hurtigt, at det nu fører til en betinget frakendelse af kørekortet. En af dem var en lastbil.

- Det er et meget tydeligt tegn på, at de mennesker, som kører der hver dag, i hvert fald ikke holder hastigheden på strækningen, hvor man må køre 60 kilometer i timen, siger Søren Skotte.

Læs også
Over hver femte bilist kører for stærkt i byen - kommunen er magtesløs
Læs også
Over hver femte bilist kører for stærkt i byen - kommunen er magtesløs

Den højest målte hastighed var en bil, der blæste forbi politiets fartkontrol ved Lundegårdsvej i nordgående retning med 117 kilometer i timen.

- Man bliver ked af det, fordi det er simpelthen ikke godt nok. 

- Vi skal længere ned både i hastighed og målte køretøjer, siger Søren Skotte.

Læs også
Nygift par fik taget bryllupsbillede ved fartkontrol
Læs også
Nygift par fik taget bryllupsbillede ved fartkontrol

Efter mandagens fartkontrol vil politiet øge deres fokus på strækningen.

- Vi har tidligere haft fokus på strækningen, og nu kommer vi til at besøge den oftere, indtil vi har fået hastigheden på Jungshovedvej ned på et normalt niveau, siger Søren Skotte.


Nyhedsoverblik