19-årig mand idømt 14 års fængsel for drab på ung kvinde

19-årige Jan-Evald Pedersen Hardlei er blevet idømt 14 års fængsel for at dræbe den 18-årige Sandra Berg Jensen i en lejlighed i Nyråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

14 års fængsel. 

Sådan lød dommen til den 19-årige Jan-Evald Pedersen Hardlei, der torsdag blev dømt for at have dræbt 18-årige Sandra Berg Jensen i april i år.

Dommen faldt ved Retten i Nykøbing Falster, og den 19-årige mand modtog dommen på stedet.

Det oplyser anklagemyndigheden.

Har erkendt

Liget af Sandra Berg Jensen blev fundet i en lejlighed i Kirsebærplantagen i Nyråd ved Vordingborg natten til lørdag den 3. april. Her blev hun fundet, efter brandvæsenet havde slukket en påsat brand i lejligheden.

Jan-Evald Pedersen Hardlei har siden sin anholdelse erkendt de faktiske forhold omkring drabet og den efterfølgende ildspåsættelse. Han har dog nægtet intention om både at dræbe Sandra Berg Jensen og at bringe andres liv i fare ved at sætte ild på lejligheden.

Lejlighed Nyråd

Kvælertag skabte konflikt

Ifølge Ekstra Bladet skete drabet i forbindelse med en sexleg imellem de to, hvor Jan-Evald Pedersen Hardlei tog kvælertag på Sandra Berg Jensen. Det endte i en konflikt, hvor hun til sidst blev dræbt med adskillige stik med en kniv.

TV2 ØST har tidligere kunnet fortælle, hvordan han stak kvinden i blandt andet brystregionen flere gange. Herefter satte han ild til kvinden og lejligheden med brændbar væske.

Branden tog så godt fast i lejligheden, at den var overtændt, da brandvæsenet kom til stedet. Branden havde også bredt sig til nabolejligheden - her var der dog heldigvis ingen hjemme.

Læs også
18-årig mand varetægtsfængslet for drab på ung kvinde - blev stukket 10 gange
Læs også
18-årig mand varetægtsfængslet for drab på ung kvinde - blev stukket 10 gange

Sandra Berg Jensen havde lånt lejligheden af en bekendt forud for mødet med Jan-Evald Pedersen Hardlei.

Det førte i sagens tidlige timer til noget forvirring, da politiet i første omgang antog, at det var lejlighedens kvindelige beboer, der var blevet fundet død. Hun var dog hjemme, da politiet ville underrette hendes pårørende om fundet. Sagens sammenhæng gik herefter op for politiet, og den nu 19-årige mand blev kort efter anholdt af politiet.

Anklager vil nærlæse dom

Anklager Siw Olsen havde på forhånd krævet den 19-årige mand idømt 15 års fængsel - og blandt andet krævet ham dømt for at have sat andres liv i fare med den forsætlige ildsopsættelse. 

Retten fandt dog ikke, at han kunne dømmes for forsætlig ildspåsættelse, men kun for at have forsøgt en ildspåsættelse.

Hun oplyser til TV2 ØST, at hun nu vil nærlæse dommens betingelser.

- Umiddelbart er jeg tilfreds med dommen, men jeg vil gerne nærlæse den nu. Der er både skærpende og formildende omstændigheder i dommen, og det vil vi nu se på, når vi vurderer den, siger hun.


Nyhedsoverblik