16-årig pige forsøgte skoleindbrud

Lørdag aften prøvede en 16-årig pige, sammen med to kammerater, at bryde ind på University College i Vordingborg. Pigen er nu sigtet i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var mærker efter værktøj på et vindue og træstykker fra karmen på jorden, der gjorde, at politiet lørdag aften blev opmærksom på et indbrudsforsøg på professionshøjskolen University College i Vordingborg.

Forinden havde politiet bemærket, at tre unge mennesker, 2 piger på 16 år og en dreng på 17 år, stod ved bagindgangen til skolen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Befandt sig i lejlighed

Da de 3 unge så patruljevognen køre forbi på Kuskevej, valgte de at stikke af fra stedet.

Betjentene fandt dog kort tid efter frem til, at de alle befandt sig i en lejlighed i nærheden.

Den 16-årige pige blev herefter anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.


Nyhedsoverblik