Stressfri jul, hjemmelavede julekort og varmrøget laks

28:23

Maria Bernhard tager til Gisselfeld og får inspiration til hjemmelavede julekort,  julemad og så finder hun ud af, hvordan man får en stressfri jul

Varmrøget laks, bagte pigeonæbler, jordskokker, rosenkål og mandler(4 pers.)500 g fersk laks50-100 g røgsmuldSalt100 g god bacon 6 pigeonæbler16 stk. rosenkål200 g jordskokker50 g mandler1 dl. hindbæreddike (eller lign.)Lidt ældre og cremet eller lettere indkogt balsamicoKrydderurt til pynt

Laksefileten med skind befries for nerveben (få evt. din fiskehandler til dette), drysses med et fint lag salt, og trækker med dette en times tid, ryges herefter i en røghat, eller på anden vis, hvor laksen lægges på rist over røgsmuldet i en pande eller lign. der sættes over ild eller anden varmekilde. Laksen røges til den har taget farve og er blevet fast, hvilket kan være meget forskelligt i tid, afhængigt af varmestyrken.

Bacon skæres i tern og ristes på pande, i støbejernsfad eller lign.

Baconen tages af , og i fedtet herfra vendes jordskokkerne, som er rensede og evt. halverede hvis de er meget store, pigeonæblerne som er udstukket for kernehuset, delt i fire stykker og ridset i skrællen, og rosenkålene, hvor de yderste grønne blade kasseres, og de løse lige inden under pilles af og gemmes. Hvis rosenkålene er store halveres disse også.

Grøntsagerne og æblerne bages i ovnen ved 180 grader i 10-15 minutter, imens der røres rundt et par gange. I en anden pande bages mandlerne ved samme grader og tid.

Når grøntsagerne har fået stuetemperatur, vendes de rå rosenkålsblade med grøntsagerne og anrettes på tallerken eller fad, stænkes med eddiken og balsamicoen, herpå anrettes den plukkede laks og de afkølede mandler drysses omkring, og pyntes med en krydderurt.

Serveres med godt brød

Du kan hente opskriften her

Gode råd fra psykolog Ulla Dyrløv til, hvordan man kan mindske stressen op til jul.1. Planlægning. Planlæg fx gaveindkøb, så det ikke ender med stress i sidste øjeblik.2. Skru ned for forventningerne3. Sørg for tid og ro, for stress smitter4. Skab traditioner. Traditioner er forudsigelige, og forudsigelighed giver også ro.5. Hold nattøjsdage, hvor man ikke kommer ud af sit nattøj, og hvor man ikke laver noget. Hold gerne nattøjsdage hele året.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App