Er vi gode nok til at tale om børn seksualitet?

29:10

I Præstens Lektie diskuterer to af regionens præster både aktuelle begivenheder og nogle af de helt store spørgsmål

Henrik Gade Jensen , Dannemare, Gloslunde, Græshave og Tillitse Jeg er født i 1959 i Haslev, men voksede op på Sydfyn. Jeg er af præstefamilie, men blev oprindelig uddannet mag.art. i filosofi og underviste i mange år i filosofi og beslægtede emner. De sidste 6 år før jeg blev præst arbejde jeg også på tænketanken CEPOS i København. Jeg kom til præsteembedet via en såkaldt §2, som giver akademikere med særlig kirkelig interesse mulighed for at søge tilladelse til at søge præsteembeder. I 2012 blev jeg præst på Lolland med 4 sogne: Dannemare-Græshave-Gloslunde-Tillitze. Jeg er kommet på rette hylde og nyder præstejobbets mange forskellige funktioner. Jeg kan godt lide at være præst på landet, og hvor der er stærke traditioner og en solid tilknytning til sognet. Ligesom Churchill i 1940 som en ældre mand sagde, da han blev britisk premierminister, at hele livet havde været en forberedelse til dette øjeblik, har jeg det det på samme måde: alt før var en forberedelse på at forkynde evangeliet. Jeg er gift med Agnete, som er journalist, og sammen har vi to drenge på 17 og 19 år.

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er tilsendt,  læse den her

Jesper Svendsen, HolstedJeg er 48 år og født og opvokset i Nordjylland. Student fra Aalborg. Teologisk kandidat fra Aarhus Universitet med studieophold i Tübingen. Jeg har været sognepræst i mit nuværende sted Holsted Kirke i Næstved siden 2006. Jeg er gift med organist Birgit Solvej Olsen, hun har 3 børn; Martine, Emanuel og Johannes og jeg har 3 børn; Jakob, Astrid og Jonathan. Storfamilien består derud over af katten Fiffi, og Samojeden Luca. Er tillige uddannet feltpræst, tilknyttet Den kongelige Livgarde og har været udsendt 4 gange til Balkan og Afghanistan. Holder foredrag om mine udsendelser. Min store passion er fodbold. Er tilhænger af Brøndby. Er aktiv som fodboldspiller på veteranniveau i Herlufsholm, tillige er jeg U13 træner i HG. Er stor fan af den spanske liga, som jeg følger på så nært hold som tiden tillader. I min studieorlov sidste efterår tilbragte jeg 3 uforglemmelige måneder i Baskerlandet, for at se så meget fodbold som muligt, og forsøgte, at lave en komparation mellem gudstjenestens liturgi og fodboldkampens ritualer i dens kultdyrkelse. Er stor tilhænger af SAAB-biler. Læser Ida Jessen. Lytter til Volbeat. Er politisk aktiv i Socialdemokratiet.

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er tilsendt, læse den her

Prædiken

Prædiken er endnu ikke udgivet på nettet

.

Prædiken

Det er sidste søndag i kirkeåret, vi vender sidste blad. Ligesom kirkeåret slutter, så illustrerer teksterne til i dag, at også tiden slutter, at det hele kommer til en afslutning. Der er en begyndelse i skabelsen og der er en afslutning i dommedag, som den kirkelige tradition kalder begivenheden. Evangeliet til i dag afrundes med Jesu ord om at give fred og fællesskab til de plagede. Sidste søndag i kirkeåret gøres der status og regnskabet gøres op. Og spørgsmålet dukker op; hvem skal frelses, hvem skal fortabes? Et spørgsmål der kan afføde den største frygt, og kan lede en på de mørkeste og kringlede afveje. Lad mig give et eksempel: To drenge havde været ude i skoven, for at samle hasselnødder. På deres vej kommer de forbi en kirke. De beslutter at gå op i kirketårnet og dele nødderne i mellem sig. Idet de går op af trappen, taber den ene af drengene to af nødderne. ,,Pyt med det, dem henter vi bare senere.'' siger den anden og de fortsætter.. Da de var nået op i tårnet, sætter de sig ned og begynder det at dele nødderne imellem sig. ,,en til dig og en til mig, en til dig og en til mig." Så kommer kirketjeneren forbi tårnet og hører ordene: ,,En til dig og en til mig". Han skynder sig ind i kirken og siger: ,,Præst! Jeg tror Gud og Fanden sidder oppe i kirketårnet er ved at dele menneskene imellem sig! Jeg tror, det er dommedag!" Præsten nikker eftertænksomt og sammen går de hen til kirketårnet. De lister sig lydløst op af trappen, men standser brat op da de hører ordene: ,,En til dig og en til mig, Sådan! Nu mangler vi bare de to nede på trappen!" Ja, nogle gange er det vores egne vildveje vi bliver fanget af. Det handler om dom, men der lyder også en invitation til os: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. v29 Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Det er en invitation til et fællesskab med Gud, der har freden i sig. Matthæuscitatet, Kom til mig, alle I, er et slet skjult endetidsprofeti fra et skrift, der ikke fandt optagelse i det gamle testamente, men som regnes for gyldig, og tilhører den samling af skrifter vi kalder for de apokryfe. Skriftet hedder Jesus Siraksbog er fra ca. 130 før Jesu fødsel. Citatet i Siraks lyder ordret: Kom til mig, I ulærde, Bøj nakken under åget, og lad jeres sjæl tage imod belæring; den er nær, så I kan finde den! Se selv, jeg har kun arbejdet kort tid, men fundet langvarig hvile. Udfør jeres gerning, mens tid er, så vil han give jer løn, når hans tid er inde! At Jesus henviser til dette citat, og at han gør ordene til sine egne, er netop den indforståede kode blandt jøderne til svaret på Johannes Døberens spørgsmål; At Jesus er den der kommer, hvorfor ingen skal vente en anden. Nu er tiden inde. Han er Messias. Men det er skjult. Jesus saligpriser Gud og siger; Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. At Jesus er Messias, åbenbares kun for troen, og ikke for forstanden. Deri er vi alle lige, det er ikke kun for de kloge. Invitationen, der lyder til alle, er indbydelsen til fællesskab med Gud, nu alle tider ender. I denne indkaldelse til os åbenbares kristendommens inderste indsigt, det jøder forarges over, og det grækerne kalde for dårskab; at vi mennesker skal dømmes på vores gerninger, man at vi ikke frelses ved vores gerninger, det er alene Jesus, der frelser os, idet han døde døden på korset, og betalte med sit uskyldige liv for al vores synd og ondskab. Den frelse er fælleskabet med Gud. Og det fællesskab kan vi kun tale om i billeder, som er troens sprog, men det er lige reel og virkeligt af den grund. Mange digtere har prøvet at give dette billeder, og kunsten er jo at det ikke bliver forlorne patetiske glansbilleder om lykke, rigdom og fremgang, men på den anden side, må de ikke blive så blodfattig og tågede, så det bliver ligegyldige. Et eksempel er den poetiske kraftpræstation af Grundtvig i salmer Blomstre som en rosengård. Nogle vil sikkert tænke, at den dukker op en søndag for tidlig, for det er en adventssalme. Men det skal ske, når Messias kommer, bliver jo realiseret og virkeliggjort ved endetiden, på dommens dag. Her er Gudsriget realiseret af Gud som sit fællesskab, hvor han samler alle hos sig. I Grundtvigs salme gives vi nogle af det mest kraftfulde og smukkeste billeder på tegn på endetidens virkelighed. Vi kunne sådan en regnvåd og grå november ønske os endetiden nu, så skulle; Ryste mer ej noget knæ, ingens hænder synke, skyde hvert udgået træ, glatte sig hver rynke, rejse sig det faldne mod, rinde let uroligt blod, frygt og sorg forsvinde! Amen

.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App