Neble - Marjatta

28:13

På de 18 kilometer mellem Neble og Marjatta besøger Sille Roulund en hellig kilde, får en tur på et helt nyt mountainbikespor i Faksinge Skov og skal ud og vandre på en vej, som er anlagt helt tilbage i romertiden.

Fra Neble går turen op over det kuperede landskab til Grumløse. Man bør – ikke mindst under frugttræernes blomstring – unde sig en afstikker ad Stendalsvej og gennem frugtplantagerne nær Udby.

Videre ad ruten passeres landsbyen Bårse, der i 2002 blev udnævnt til ”Årets Landsby” i Danmark.

Ved Broskov krydses en oldtidsvej - Broskovvejen. Der er offentlig adgang ad en sti fra Broskovvejen, hvor der står et skilt.

Grumløse

På bystævnepladsen midt i Grumløse er der 1889 rejst en kreds af store sten omkring et lindetræ. Byens daværende gårdmænd har fået indhugget deres forbogstaver i hver sin sten.

Beldringe Kirke

Beldringe Kirke blev bygget i den store kirkebyggeri-periode i 1200-tallet. Beldringe Hovedgård og Beldringe Kirke har tilhørt Raben-Levetzau-familien fra 1774 til 1972, hvor kirken overgik til selveje. Kirken blev restaureret i 1891-98 og her fik våbenhus og tårn fjernet de hvidkalkede pudslag til fordel for de røde teglsten, der ses i dag.

Bårse

Bårse Herred omfattede tidligere ikke mindre end 17 sogne (fra Everdrup til Kalvehave), inkl. Købstæderne Vordingborg og Præstø. I 2002 blev Bårse udnævnt til ”Årets Landsby” i Danmark.

Oldtidsvejen ved Broskov

Broskovvejen hører til blandt de bedst bevarede forhistoriske vejanlæg i Danmark. Vejen blev opdaget i 1949. Vejen er ca. 70 meter lang og 3,5 meter bred. Udgravninger afslørede to vejanlæg: Et fra yngre romersk jernalder omkring 3-400 e.Kr. samt et yngre middelalder-vejspor fra omkring år 1300. I 2011 er der opsat nye formidlingsskilte ved lokaliteten.

Kilde: Friluftsguiden.dk

(Ruten kan findes  på det trykte kort 'Sjællandsleden - Næstved-Vordingborg-Stevns")

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App