Fiskefrikadeller og rullepølse – noget, som mange danskere spiser.
Men maden kan også gemme på den dødelige bakterie listeria. Og det var lige præcis, hvad der i stigende grad var tilfældet i 2022.
Sidste år målte vi i Danmark det højeste antal infektioner med listeria i ti år, viser tal fra Statens Serum Institut, som TV 2 har gennemgået.
Beredskabschef i Fødevarestyrelsen Nikolas Kühn Hove kalder over for TV 2 stigningen af tilfælde for bekymrende:
- Det er noget, vi har kæmpe fokus på, og i Fødevarestyrelsen har vi i 2022 stort set ikke beskæftiget os med andet end at håndtere sagerne. Det arbejde fortsætter i 2023.
Listeria kan give blodforgiftning
Listeria er en fødevarebåren bakterie, der kan vise sig som blodforgiftning eller meningitis hos personer, der har nedsat immunforsvar. Infektionen kan desuden være farlig for gravides ufødte barn.
I Danmark er der normalt cirka 50 tilfælde om året – med undtagelse af 2009, 2014 og 2022, hvor der var høj forekomst. Blandt konstaterede tilfælde er dødeligheden cirka 25 procent.
Listeria findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer som røget fisk og pålæg. De fleste danskere vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men immunforsvaret vil hos yngre bekæmpe de fleste infektioner, uden at man nogensinde er klar over at have været inficeret.
Kilde: Statens Serum Institut
Myndighederne ser med stor alvor på stigningen
Listeria er en fødevarebåren bakterie, der kan forårsage blodforgiftning eller meningitis, og den er med en dødelighed på omkring 25 procent blandt konstaterede tilfælde især farlig for gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar.
- Bare det at være over 60 år er en risikofaktor. Der er næsten ingen unge, der bliver ramt af en listeriainfektion; dog skal gravide være særligt påpasselige, da listeria er farlig for det ufødte barn, siger Eva Møller Nielsen, der er sektionsleder i afdelingen for fødevarebårne infektioner i Statens Serum Institut (SSI).
I både Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut ser man derfor med stor alvor på stigningen. Den præcise årsag til alle tilfældene er uvis, men et bud kan ifølge myndighederne være, at danskerne spiser fødevarer, der er for tæt på udløbsdatoen.
Der findes to slags holdbarhedsmærkning
'"Sidste anvendelsesdato" bliver brugt på fødevarer, som er meget letfordærvelige, eller som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed over tid. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke indtager fødevarer, som har overskredet denne datomærkning.
"Bedst før" eller "bedst før udgangen af" betyder, at producenten står inde for, at fødevaren har den rette kvalitet indtil den dato. En fødevare med denne datomærkning må derfor ikke blive sundhedsskadelig inden udløbsdatoen.
Tre store udbrud, men også mange enkelttilfælde
Også i 2014 var der et stort antal tilfælde med listeriainfektioner, herunder et udbrud på grund af inficeret rullepølse, hvor 41 personer blev syge, og 17 afgik ved døden. I alt blev der konstateret 92 tilfælde det år.
I 2022 var der samlet 86 konstaterede tilfælde, og det er altså det største antal tilfælde siden 2014.
I alt 37 af tilfældene i 2022 var en del af tre store udbrud. To af udbruddene skyldtes henholdsvis inficerede fiskefrikadeller og rullepølse, mens kilden til smitten i det tredje udbrud aldrig er fundet.
Der var også flere mindre udbrud, men hverken Fødevarestyrelsen eller SSI kender den præcise årsag til den samlede store stigning i 2022.
Da det hovedsageligt er fødevarer som røget fisk og kødpålæg, der er årsagen til de fleste listeriainfektioner, har Fødevarestyrelsen og SSI hver især imidlertid bud på mulige forklaringer.
Datovarer kan være et bud på én årsag
Fra Eva Møller Nielsen fra SSI lyder et bud, at danskerne spiser mere "ready to eat-mad" og skiveskåret pålæg. Altså spiseklare fødevarer, hvor emballagen bliver åbnet, og maden er klar til at blive spist:
- Det er alt andet lige de produkter, hvor der er størst risiko for listeria, fordi fødevarerne kan ligge i køleskabet i lang tid. Og listeria kan vokse ved 5 grader.
Et andet bud på stigningen i 2022 omhandler tendensen med at købe fødevarer tæt på udløbsdatoen. Noget, der er vundet frem de senere år på grund af fokus på madspild, klima og ikke mindst sidste års stigende priser generelt.
Det skal man bare smide ud. Det er derfor, der er forskel på de to mærkninger
Mange supermarkeder har eksempelvis en kølemontre med fødevarer, der er tæt på udløbsdatoen.
Ifølge Eva Møller Nielsen kan det derfor være, at flere danskere spiser madvarer, der er tæt på udløbsdatoen:
- Dels kan det være, at fødevarerne er åbne for længe i køleskabet efterfølgende, og dels køber flere halvgamle fødevarer til en billig pris – som måske også bliver spist efter sidste holdbarhedsdato.
Listeria bliver dna-testet
I dag kender alle danskere til dna-sekventering af coronaprøver for at finde en virusvariant. Men første gang den metode blev brugt i Danmark var ifølge Eva Møller Nielsen fra SSI faktisk på en bakterie og ikke en virus - nemlig listeria i forbindelse med et stort udbrud på grund af rullepølse i 2014.
Metoden bliver fortsat brugt i både Fødevarestyrelsen og SSI, og den har gjort det nemmere at finde årsagen til et listeria-udbrud. Faktisk blev årsagen til udbrud før metoden ifølge Eva Møller Nielsen næsten aldrig fundet.
Det giver med mange fødevarer rigtigt god mening af hensyn til både klima, madspild og pengepungen. Men lige med især røget fisk og kødpålæg er det en direkte dårlig idé.
- Ved "ready to eat"-fødevarer eller kødpålæg, der er tæt på udløbsdatoen, er risikoen for listeria bare større. Så lad være med det, hvis du er gravid eller ældre, siger Eva Møller Nielsen til TV 2.
I den forbindelse peger Fødevarestyrelsens Nikolas Kühn Hove på netop fødevarernes datomærkning – og forskellen mellem blandt andet "bedst før" og "sidste anvendelsesdato".
Mad med "sidste anvendelsesdato" skal bare kyles ud
Forskellen mellem de forskellige datomærkninger på fødevarer findes af hensyn til fødevaresikkerheden.
En mælk kan eksempelvis ofte drikkes efter udløb af datomærkningen på kartonen, der er beskrevet som "bedst før" eller "mindst holdbar til". Det er imidlertid ikke tilfældet med fødevarer datomærket med en "sidste anvendelsesdato".
Faktisk behøver man hverken lugte til, kigge på eller på anden måde vurdere, om en vare med mærkningen "sidste anvendelsesdato" er god nok.
- Det skal man bare smide ud. Det er derfor, der er forskel på de to mærkninger, slår Nikolas Kühn Hove fast.
Køleskabstemperatur skal være 5 grader
Beredskabschefen peger også på flere af danskernes køkkenvaner som en mulig årsag til det stigende antal listeriatilfælde i 2022.
Virksomheder blev kontrolleret alene på grund af mistanke
Fødevarestyrelsen indførte på grund af den kraftige stigning i antallet af listeria-tilfælde i 2022 flere nye tiltag.
Fødevarestyrelsen kontaktede flere brancheforeninger med en opfordring til, at fødevarevirksomhederne skærpede egenkontrollen med listeria.
Virksomheder blev kontrolleret ekstra grundigt alene på baggrund af en mistanke, selv når virksomhedens egenkontrol ikke viste listeria.
Virksomheder fik tilbud om undersøgelse for varianter, hvis de fandt listeria. Det betød, at et udbrud af listeria i Danmark blev opklaret, selv om produktionen foregik i Tyskland.
En undersøgelse blandt ældre har ifølge Nikolas Kühn Hove blandt andet vist, at køleskabstemperaturen i mange hjem er for høj, ligesom kødpålæg står for længe fremme på køkkenbordet.
Den optimale køleskabstemperatur er 5 grader.
- Hvis man er bekymret for energiregningen, så sørg i stedet for at holde køleskabsdøren lukket så meget som muligt. Og tø mad fra fryseren op i køleskabet. Det holder også temperaturen nede, siger han.