Skoler og dagtilbud kan nu droppe ugentlige test

Elever og lærere behøver ikke længere at blive testet to gange om ugen fra 21. februar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slut på vinterferie. Og dermed også slut med vatpinde og podning.

Det er den nye "hverdag" for de elever og ansatte i dagtilbud og på skoler, som nu slipper for ugentlige screeningtest.

quote Takket være en stor indsats fra både elever og personale kan vi se lyset forude.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Myndighederne har indtil nu opfordret til, at elever og ansatte lod sig teste for corona to gange ugentligt, uanset om man havde symptomer eller ej. Men det er slut fra 21. februar.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) glæder sig over, at det nu er muligt at lægge de ugentlige test på hylden.

- Det er endnu et skridt mod en normal hverdag, siger hun i en pressemeddelelse.

20220215-184226-7-1920x1280we
Læs også
Vacciner til gravide beskytter muligvis babyer, når de er født
20220215-184226-7-1920x1280we
Læs også
Vacciner til gravide beskytter muligvis babyer, når de er født

Sygdommen er her stadig

Børne- og undervisningsministeren roser elever og personale for, at det nu er muligt ikke længere at opfordre til de ugentlige test.

- Sygdommen er stadig i blandt os, og mange er syge i øjeblikket, men takket være en stor indsats fra både elever og personale kan vi se lyset forude, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Selv om der ikke længere opfordres til to ugentlige test for coronavirus, vil det stadig være muligt for dagtilbud og skoler at uddele selvtest til elever og medarbejdere ved særlige tilfælde.

Det gælder for eksempel, når der er smitte i en skoleklasse, eller hvis elever og ansatte på anden måde er øvrige kontakter til en smittet.

Beslutningen om ikke længere at opfordre til de ugentlige test kommer på baggrund af rådgivning fra den faglige referencegruppe.

20180726-173349-4-1920x1281we
Læs også
Færre coronatest gør spildevand vigtigere
20180726-173349-4-1920x1281we
Læs også
Færre coronatest gør spildevand vigtigere

Opfordringen til den omfattende test og podning kom i november, da smitten i skoler- og dagtilbud var på sit højeste med 221 skoler på listen med "større udbrud" af smitte.

Tyre Grove Krause, faglig direktør på Statens Serum Institut, vurderede kort inde i det nye år, at man kunne mindske smitten på skoler med mellem 25-50 procent ved at lave to ugentlige antigentest blandt børnene.

I et nyt interview med Forskerzonen fastslår Tyra Grove Krause, at det er forsvarligt at løsne på opfordringen om intensiv test- og podningsvirksomhed. Selv om smitten stadig huserer i samfundet.

- Grunden til, at vi kan tillade os slippe smitten mere løs, er, at vi har en høj vaccine-dækning, og Omikron samtidigt er forbundet med mindre alvorlig sygdom, siger hun.


Nyhedsoverblik