Silende regn i store dele af landet

Vi får endnu mere regn i det rekordvåde efterår. I løbet af det næste døgn kan der falde op mod 10 millimeter flere steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både november og efteråret er ved at være ved vejs ende, og selvom efteråret allerede er rekordvådt, bliver der fortsat vredet de sidste regndråber ud af skyerne de kommende par dage.

Onsdag er absolut ingen undtagelse. Et lavtryk (resterne af den gamle tropiske orkan Sebastien) over Storbritannien sender sine fronter med regn ind over Danmark fra sydvest i dagens løb.

Derfor får man brug for paraplyen på vej hjem fra arbejde i store dele af landet, hvis man har fri i eftermiddagstimerne eller har planer om at skulle ud i vejret i aftentimerne.

Sent onsdag eftermiddag vil regnen falde over store dele af landet. Især i Jylland vil der komme en del regn. Foto: TV 2 VEJRET
Sent onsdag eftermiddag vil regnen falde over store dele af landet. Især i Jylland vil der komme en del regn. Foto: TV 2 VEJRET

Onsdag morgen er der tørvejr i det meste af landet, selvom det småregner flere steder i Jylland. Men allerede fra middagstid breder frontsystemet sig op over Danmark, og det giver udbredt silende regn mange steder i dagens løb.

Regn Kalundborg
Læs også
Det vådeste efterår nogensinde - her er der faldet mest regn i vores region
Regn Kalundborg
Læs også
Det vådeste efterår nogensinde - her er der faldet mest regn i vores region

Regnen når dog først den nordøstlige del af landet i aftentimerne, og formentlig slipper bornholmerne blot med få millimeter regn i løbet af de kommende 24 timer.

Der kan falde op til 10 millimeter regn - bliver lagt til et i forvejen rekordvådt efterår

Fra regnvejret begynder onsdag ved middagstid, kan der indtil torsdag formiddag falde mellem fem og ti millimeter mange steder. Mest regn vil der falde i den vestlige del af landet, hvor fronten vil have mest intensitet.

Regnen falder på ingen måder på et tørt sted. Efteråret 2019 blev allerede i fredags (22. november) det vådeste målt i dansk vejrhistorie, og siden da er der faldet yderligere nedbør.

Nedbørsmængder frem til torsdag morgen. Foto: TV 2 VEJRET
Nedbørsmængder frem til torsdag morgen. Foto: TV 2 VEJRET

Fra 1. september til og med onsdag morgen er der faldet 336 millimeter regn, og vi mangler som bekendt fortsat fire dage af november - inklusiv onsdag.

Inden efteråret er omme på søndag, vil der formentlig kunne falde yderligere 15 millimeter regn på landsplan.

Derfor kan der være faldet hele 350 millimeter regn i løbet af de tre efterårsmåneder - og skulle der falde 352 millimeter i alt eller mere, vil efteråret 2019 samtidig være den vådeste tremåneders periode i dansk vejrhistorie.

 
  Foto: TV2 Vejret / Grafik

Den gældende rekord er ikke særlig gammel - den fik vi i perioden august til oktober i år, hvor der i løbet af de tre måneder faldt 351 millimeter.

På årsbasis har vi nu fået 824 millimeter regn, hvilket er 81 millimeter fra det vådeste år i 1999, hvor der blev målt 905 millimeter.

Hvis der kommer 15 millimeter de næste dage, og december ender med normal nedbør på 66 millimeter, vil vi lige præcis tangere rekorden for det vådeste kalenderår.


Nyhedsoverblik