En front med sne og isslag er mandag morgen på vej op over Danmark fra syd.
Sammen med blæsende vejr fra sydøst vil snevejret også give snefygning.
Sneen breder sig i morgen- og formiddagstimerne op over landet fra syd og kan især over den sydlige del af landet starte en overgang gå over i isslag.
Snevejret kan mandag morgen give problemer for morgentrafikken. I første omgang i Jylland, på Lolland-Falster og på Fyn.
Herfra breder snevejr sig mod nor dog øst, og sidst på morgenen og først på formiddagen når sneen også frem til hovedstadsområdet.
Venter seks centimeter sne
I løbet af dagen går snevejret over i regn og det bliver tøvejr - og med risiko for tåge.
I den nordlige del af Jylland kan snevejret sammen med risiko for fygning fortsætte en stor del af dagen, og i Vendsyssel ventes tøvejret først at slå igennem ud på aftenen.
I alt ventes der tre til seks centimeter sne - og stedvis op til 10 centimeter sne i løbet af mandagen - mest i Nordjylland.
Herunder kan du se TV 2 Vejrets seneste prognose for, hvor der falder sne og isslag.