Sådan var sommervejret i din kommune - her blev det varmest, mest solrigt og mest regnfuldt

Der har været meget afveklsende sommervejr med store forskelle hen over det danske sommerland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommeren 2020 blev en af de mest afvekslende danske somre med både kølige sommerdage med regnfuldt vejr og en hedebølge med masser af sol.

Det var ikke kun hen over sommeren, der var store forskelle i vejret.

Selvom Danmark er et lille land, var der stor forskel på sommervejret hen over landsdelene - eksempelvis faldt der i Midt- og Vestjylland næsten 200 millimeter mere regn end på Bornholm.

Endnu en varmedag
Læs også
Vi får niende sommerdag i træk med op til 29 grader
Endnu en varmedag
Læs også
Vi får niende sommerdag i træk med op til 29 grader

Sommeren bød på lidt mere af det hele. Den blev både varmere, mere solrig og med mere nedbør end normalt.

Herunder kan du se, hvordan sommervejret blev i din kommune, og hvorledes det artede sig hen over sommeren.

Middeltemperatur i sommeren 2020

Sommeren blev varmest i den sydlige og østlige del af landet, mens den blev køligst i Midt- og Nordjylland.

Landets varmeste kommune blev Frederiksberg med 17,9 grader tæt forfulgt af flere kommuner i hovedstadsområdet.

Det er en forskel på mere end to grader til sommerens koldeste kommune, Ikast-Brande, hvor temperaturen i de tre sommermåneder i gennemsnit endte på blot 15,7 grader.

Der var også store forskelle i temperaturen hen over de tre sommermåneder.

Juni bød generelt på varmt sommervejr. Især i den sidste halvdel af måneden, hvorefter en usædvanlig kold juli flere dage bød på dagtemperaturer under 20 grader.

Sommeren tog til genmæle i august, hvor en hedebølge ramte landet med over 30 grader flere dage i træk.

Sommerens højeste temperatur blev 32,4 grader, mens den laveste temperatur på 1,8 grader blev målt både i juni og juli.

Solen skinnede i løbet af sommeren mest i den sydøstlige halvdel af landet samt på flere af de danske øer.

Mindst solskin var der i Midt- og Vestjylland.

Landets mest solrige kommune blev Samsø med hele 792,7 solskinstimer - tæt forfulgt af Lolland og Guldborgsund Kommune. Også på solskinsøerne Borholm og Læsø havde man flere end 770 solskinstimer.

Det er også Ikast-Brande Kommune, der trækker det korteste strå i antallet af solskinstimer. Her skinnede solen blot i 624 timer.

Forskellen på kommunerne med mest og mindst sol svarer til, at solen i gennemsnit hver dag har skinnet i en time og 50 minutter mere på Samsø end i Ikast-Brande Kommune.

Solen viste sig meget skævt fordelt gennem sommeren. De lange dage i juni bød i flere omgange på solrigt vejr, mens solen glimrede ved sit fravær i store dele af juli, mens starten af august 11 dage i træk bød på mere end 10 solskinstimer om dagen.

Sommeren gav mest regn i den sydlige og vestlige del af Jylland, mens det generelt var mest tørt i den østlige del af landet.

Mest regn fik man i Holstebro Kommune, hvor der i løbet sommeren faldt hele 334,1 millimeter - tæt forfulgt af nabokommunerne i Herning og Ringkøbing-Skjern, hvor der faldt over 320 millimeter regn.

Landets tørreste kommune blev Bornholm med 134,5 millimeter - efterfulgt af Stevns og Samsø kommuner.

Forskellen på nedbørsmængderne i Holstebro og på Bornholm blev hen over sommeren hele 199,6 millimeter - eller det, der i gennemsnit svarer til 2,2 millimeter hver eneste dag i de tre sommermåneder.

Nedbøren fordelte sig nogenlunde jævnt ud over de tre sommermåneder. Juni blev dog med flere tørvejrsdage, mens det stort set regnede hver dag i juli.

August udmærkede sig ved næsten tørt vejr i de første to uger, mens især den sidste uge blev præget af flere kraftige skybrud, der gav en våd afslutning på sommeren.

Samlet set hen over hele sommeren blev den lidt varmere, med lidt mere nedbør og med betydeligt flere solskinstimer, end vi normalt oplever det hen over de tre sommermåneder.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at juni blev den næstvarmeste siden EM-sommeren i 1992 efterfulgt af en juli, der blev den koldeste i 22 år. Herefter fulgte en usædvanligt varm august, der blev den varmeste i Danmark i 18 år.

Hvad juli manglede i antallet af timers solskin, blev i den grad opvejet af august, der blev den mest solrige i 17 år - og i øvrigt den femtemest solrige august måned siden 1874.


Nyhedsoverblik