Mindre end én time før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valg fra Folketingets talerstol, blev kritiske oplysninger om Venstre-politikeren Marcus Knuth fjernet fra hans Wikipedia-side.
Et længere afsnit om, hvordan Marcus Knuth har modtaget to anonyme donationer på hver 20.000 kroner til at føre valgkamp for i 2015, blev slettet fra det brugerdrevne leksikon af en anonym bruger tirsdag ved middagstid. Det blev opfanget på Twitter af profilen FolketingetRedigerer.
Det giver ingen mening for mig at gå ind og slette omtalen af sagen på Wikipedia
Ole Palnatoke Andersen er ophavsmand til FolketingetRedigerer, som er en robot, der automatisk tweeter rettelser på Wikipedia fra IP-adresser på Christiansborg, og han har også selv hyppigt redigeret danske artikler på platformen.
Det bliver lidt teknisk nu, men her er hans forklaring på, hvad der foregår:
- Alle, der har adgang til at koble sig på et wifi-netværk fra Christiansborg, og som laver en redigering på Wikipedia uden at være logget ind på platformen, bliver opfanget af FolketingetRegistrerer, siger han.
- Når man ikke er logget ind på Wikipedia, har man ikke et brugernavn, og derfor bliver rettelsen registreret på vedkommendes personlige IP-adresse i stedet, så man på den måde i et eller andet omfang kan finde frem til, hvem der bidrager med hvilket indhold, forklarer Ole Palnatoke Andersen videre.
Knuth: Noget af det dummeste
Det betyder altså, at en person på Christiansborg tirsdag klokken 12.18 besluttede sig for at ændre i indholdet i Marcus Knuths Wikipedia-artikel.
Onsdag formiddag har TV 2 forholdt Marcus Knuth oplysningerne.
Var det dig selv, der var inde at redigere på Wikipedia?
- Nej, det var det ikke. Det ville være noget af det dummeste, jeg kunne gøre. Taget i betragtning af, at sagen har stået på forsiden af Politiken, og jeg har været på NEWS for at forklare mig, så giver det ingen mening for mig at gå ind og slette omtalen af sagen på Wikipedia, siger han.
I et offentligt opslag på Facebook for to uger siden redegjorde Marcus Knuth desuden for sagen om donationerne og betonede i den forbindelse, at Indenrigsministeriet har oplyst, at han hverken har overtrådt love eller regler, da han modtog bidragene til hans valgkamp.
Wikipedia en magtspiller på information
Aske Kammer, der er lektor ved IT-Universitetet i København, forklarer, at det brugerdrevne leksikon har en vis fylde, når vi browser rundt online.
- Det er næsten lige meget, hvad du søger på, så vil en artikel fra Wikipedia fremgå af de første par søgeresultater, og vi ved, det er dem, folk klikker på, siger han og fortsætter:
- Wikipedia ligger derfor lunt i svinget, det er et sted, rigtig mange mennesker søger at få information.
Ekspert: Rettelse nedbryder troværdighed
Og de mange mennesker forstår ikke altid, at Wikipedia er en hjemmeside redigeret af helt almindelige danskere. Derfor har hjemmesiden høj ethos, altså troværdighed, i befolkningen, forklarer adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Trine Nebel.
- Og så nedbryder det selvfølgelig troværdigheden, når nogen begynder at fjerne fakta.
Hun vurderer, at denne sag godt kan "beklikke Marcus Knuths troværdighed".
- Den, som har redigeret Wikipedia-artiklen, må have skønnet, at den tekst, man har fjernet, har betydning for Marcus Knuths troværdighed. Og så har personen i sin iver glemt, at selve fjernelsen af teksten kan generere et større tab af troværdighed, end at oplysningerne stod der i første omgang, lyder det fra Trine Nebel.
Marcus Knuth har nyt i sagen
To timer efter vores første telefonsamtale ringer Marcus Knuth tilbage til TV 2 med nyt i sagen.
- Jeg har gravet i det. Det viser sig at være en af mine nye medarbejdere, der i god vilje har ønsket at rette i Wikipedias artikel om mig. Idet personen prøver at redigere, kommer vedkommende til at slette det pågældende afsnit uden at vide det, siger han.
- Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har nogen interesse i at slette noget fra Wikipedia. Jeg har ikke vidst noget, før medierne kontaktede mig, og jeg har haft en alvorlig snak med den pågældende medarbejder om sagen, siger han.
Venstre: Ingen retningslinjer for redigering
I 2013 ville ansatte omkring Ellen Thrane Nørby (V) også sikre sig, at politikeren fremstod i så godt lys som muligt. Dengang afdækkede avisen B.T., at ansatte omkring politikeren over en årrække havde rettet i Wikipedia-artiklen om hende 31 gange.
Venstres pressetjeneste oplyser til TV 2, at partiet ikke har nogen retningslinjer for, hvem der må redigere folketingsmedlemmernes Wikipedia-sider; om det er et arbejde, som politikerne selv kan tage sig af, om det varetages af studentermedhjælpere, eller om politikerne overlader arbejdet til de hundredvis af danske skribenter, der på frivillig basis bidrager til onlineleksikonet.
Både Aske Kammer og Trine Nebel opfordrer danskerne til at være ekstra kildekritiske, når de læser noget på nettet under valgkampen.
- Vælgerne kan klæde sig på ved at tale med hinanden om, hvad de oplever, og huske hinanden på, at det, der står på nettet, ikke er hele sandheden.
Danskerne skal til folketingsvalg på grundlovsdag 5. juni.