I nat slutter sommertiden - urene skal sættes en time tilbage

Til gengæld får vi det i en periode lysere om morgenen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af vinterhalvårets ufravigelige kendetegn er i nat en realitet.

Minuttet 02.59 i nat efterfølges af 02.00, når vi stiller urene én time tilbage.

Med andre ord vil søndagsdøgnet vare 25 timer som kompensation for de 23 timer vi havde tilbage i marts, da vi stillede urene til sommertid.

Det betyder, at vi for en periode vil opleve det lysere om morgenen, mens solen til gengæld allerede vil gå ned før klokken 17 om eftermiddagen.

Blev indført i 1916

Vi vil i næsten én måned opleve morgenen lysere, indtil vi 23. november igen vil opleve, at solen står op klokken 8 om morgenen i København, der regnes for Danmarks astronomiske referencepunkt. Til den tid går solen derimod allerede ned 15.52.

Normaltiden er, som navnet antyder, den egentlige tid, hvorimod sommertiden blev indført for at spare strøm i sommerhalvåret.

Tog
Læs også
Skift til vintertid - tre tog holder stille i en time
Tog
Læs også
Skift til vintertid - tre tog holder stille i en time

Sommertiden blev første gang indført i Danmark i 1916, og siden 1980 har vi haft sommertid, som vi kender det i dag.

Vi beholder dansk normaltid indtil den sidste søndag i marts, hvorefter vi igen stiller urene frem.


Nyhedsoverblik