Her kommer vi tæt på 20 grader i dag

Det bliver en tirsdag, der starter med byger i vest og tørvejr mod øst, og ud på dagen kan vi komme tæt på 20 grader.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af dagen vil der være store forskelle i vejr og temperatur, afhængigt af hvor i landet man befinder sig og tidspunktet på dagen.

Nogle områder vil opleve regnbyger, mens andre får tørvejr. 

Senere på dagen kan temperaturen i visse dele af landet nærme sig 20 grader, mens den i andre områder knap vil nå over 10 grader.

Fra byger til varmegrader

I morgen- og formiddagstimerne er der risiko for regnbyger, og risikoen vil være størst i den vestlige del af Danmark.

Ud på dagen vil det blive tørvejr de fleste steder, og temperaturen vil komme op på 15-18 grader. 

Formiddag med byger i vest, opklaring i øst.
Formiddag med byger i vest, opklaring i øst. Foto: TV 2 VEJRET

Men i den syd-, og østlige del af landet, kan vi måske nå op på 20 grader i løbet af eftermiddagen.

Der er en lille risiko for lokale kraftige byger i Vestjylland op ad eftermiddagen.

Eftermiddag byder på mest tørvejr.
Eftermiddag byder på mest tørvejr. Foto: TV 2 VEJRET

Vinden blæser fra øst og er tiltagende, så det bliver endnu en dag, hvor man mange steder skal finde læ for at opleve vejret som varmt.

Det vil blæse mest mod syd og øst.

Store regionale forskelle

De steder, hvor vinden har blæst længst tid over land, er også de steder, hvor chancen for 18-20 grader er størst.

Temperatur i eftermiddag.
Temperatur i eftermiddag. Foto: TV 2 VEJRET

Omvendt vil kyster med kraftig pålandsvind - som i Østersøen - have svært ved at komme over 10-14 grader.

Det er typisk for foråret, når vandet stadig er koldt, at vejret ved kysterne, hvor vinden står på, har meget lavere temperaturer end længere inde i landet.


Nyhedsoverblik