Her kommer der mest sol i dag

Særligt over den østlige del af Danmark byder lørdagen på en del solskin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens fredag begyndte stormfuld, er det anderledes helt roligt lørdag morgen.

Vi står således op til en svag til let vind fra sydlig retning og tørvejr i hele landet.

I det hele taget er der udsigt til en flot begyndelse på dagen, hvor dele af landet kan se frem til decideret solrigt vejr.

Det varer dog ikke ved, da skyer fra vest efterhånden trækker ind over landet.

Smager af forår

Endnu er der stadig knap en uge, før kalenderen viser forår. Men i dag kommer det om ikke andet til at smage af den kommende årstid.

Særligt over de østlige landsdele byder lørdagen på en del solskin, mens der længst mod vest omvendt vil være flere skyer på himlen.

Prognose lørdag formiddag. Udsigt til en del sol mod øst.
Prognose lørdag formiddag. Udsigt til en del sol mod øst. Foto: Grafik, TV 2 Vejret

Det er med at nyde solen, for allerede i løbet af formiddagen og tidlig eftermiddag begynder skyer fra vest at lukke himlen gradvis mere til.

Derudover stiger risikoen for regnbyger.

I Nordsjælland og især på Bornholm er der imidlertid udsigt til, at solen kan få lov til at skinne gennem hele eftermiddagen.

Når det bliver varmest, er det med 6 til 9 grader på termometret. Med de rolige vindforhold og en sol, der varmer mere og mere, bliver det en del af dagen altså helt forårsagtigt.

Prognose lørdag eftermiddag. Særligt bornholmerne kan se frem til fortsat solrigt vejr.
Prognose lørdag eftermiddag. Særligt bornholmerne kan se frem til fortsat solrigt vejr. Foto: Grafik, TV 2 Vejret

I aften- og nattetimerne trækker der nogle byger op over landet fra syd, der kan være kraftige.

Samtidig kan de i den østlige del af Jylland en overgang gå over i noget hvidt i form af slud.

Prognose lørdag aften. Intense byger fra syd.
Prognose lørdag aften. Intense byger fra syd. Foto: Grafik, TV 2 Vejret

Nyhedsoverblik