Her er resultaterne: Se, hvilket parti der blev størst i din valgkreds

SF blev det største parti og valgets store vinder. Se partiernes valgresultatet her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken nåede at runde 01.00 natten til mandag, før de endelige danske resultater tikkede ind.

Aftenens helt store vinder endte med at blive SF, der høstede næsten to procentpoint flere stemmer end Socialdemokratiet.

SF blev derfor det største parti, hvor Socialdemokratiet derimod led en historisk nedtur og fik det dårligste valg nogensinde.

Herunder ses fordelingen af stemmer i procent.

Teksten i kursiv under hvert parti angiver, hvilken gruppe i EU-Parlamentet partiet allerede tilhører eller har tilkendegivet, at det vil tilhøre.

10 af 11 partier opnåede valg til EU-Parlamentet.
10 af 11 partier opnåede valg til EU-Parlamentet. Foto: Grafik - TV 2

"Nej, nej, nej", lød det i salen, da de første prognoser klokken 23 tegnede konturerne af det dårligste socialdemokratiske Europaparlamentsvalg nogensinde.

Statsminister Mette Frederiksen kaldte de 15,6 procent for et "træls" resultat. TV 2s politiske analytiker kalder det en "kæmpe lussing".

Læs også
300.000 førstegangsvælgere til EP-valget
Læs også
300.000 førstegangsvælgere til EP-valget

Venstre klarede sig meget bedre end i de nationale målinger - Liberal Alliance meget dårligere. 

Selvom Venstre blev valgets største taber med en tilbagegang på 8,7 procentpoint, der var dog smil at finde til regeringspartiets valgfest, da resultatet ikke i nærheden af de skrækscenarier, partiet kunne have frygtet på forhånd.

15 mandater til Danmark 

10 af 11 partier opnåede valg til EU-Parlamentet. Alternativet var det eneste parti, der ikke fik et mandat.

Danmark skal vælge 15 ud af 720 medlemmer i Europa-Parlamentet, og de 15 danske mandater i EU-Parlamentet er fordelt natten til mandag.

Hvilke navne, der får de 15 mandater, afgøres først i løbet af mandag, når de personlige stemmer er talt op.

Indtil videre står blandt andre Marianne Vind (S), der er Socialdemokraterne i Sjællands storkreds' kandidat, til at få et mandat. 

Herunder kan du se, hvor mange pladser i Europa-Parlamentet hvert parti får.

Mandatfordeling

SF og Socialdemokratiet er lige store.
SF og Socialdemokratiet er lige store. Foto: Grafik - TV 2

Klokken 05.30 mandag morgen er blot 4,1 procent af de personlige stemmer optalt.

Fordeling af stemmer i procent – valgkredse

Herunder kan du se, hvordan de forskellige storkredse stemte ved valget.

EU-valg
Foto: Grafik - TV 2

Ud fra kortet er det tydeligt at se, at Socialdemokratiet var den helt store stemmesluger i Sjællands Storkreds lidt efterfulgt af SF. 

Fordelingen af stemmer i Sjællands Storkreds ser således ud: 

Sådan fordeler stemmerne sig i Sjællands Storkreds

Alle stemmer er optalt i Sjællands Storkreds. Sådan her fordeler de sig

Socialdemokratiet: 17,8 procent

SF: 16,2 procent

Venstre: 14,9 procent

Dansk Folkeparti: 8,9 procent

De Konservative: 8,7 procent

Danmarksdemokraterne: 7,6 procent

Moderaterne: 6,9 procent

Liberal Alliance: 6,6 procent

Enhedslisten: 5,3 procent

De Radikale: 5,2 procent

Alternativet: 1,9 procent

Kilde: TV 2



Nyhedsoverblik