Gråvejret er tilbage - krydret med blæst og let regn

Torsdagens vejr er mildt med op til 14 grader og perioder med tørvejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag er det klassiske efterårsvejr tilbage. Dagen byder på mest skyet vejr og en god vind fra vest.

Det er stort set tørt i morgentimerne, så der er en god chance for at kunne komme afsted i tørvejr.

Kun på Bornholm er der let regn lige nu, og det kan fortsætte lidt endnu.

Handskerne kan man godt lade ligge i skuffen, da det er mildt udenfor med cirka ti grader.


Sådan ser vejret ud for torsdag eftermiddag.
Sådan ser vejret ud for torsdag eftermiddag.

Vinden er ikke så kraftig først på dagen, men er gradvist tiltagende, så vi op ad dagen når kulingstyrke ved vestkysten.

I løbet af dagen er der risiko for let regn eller finregn flere steder. Det bliver ikke til store mængder - typisk 0-3 millimeter.

Men det er nok til at genere på cykelturen, så et sæt regntøj er en god ide i tasken.

Det er ret mildt i vejret, og temperaturen vil nå 12-14 grader.

Der er ikke de store ændringer i vejret i løbet af dagen, udover at vinden bliver kraftigere.

I nat skal en koldfront passere med forbigående regn og vind af kulingstyrke med kraftige vindstød.

Fredag ser pænere ud med gode chancer for sol, men fortsat blæsende.


Nyhedsoverblik