Giver det stadig mening at tale om flokimmunitet?

Der er to veje til en form for flokimmunitet, og lige nu går Danmark begge veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Begrebet flokimmunitet er med jævne mellemrum dukket op i løbet af knap to års coronapandemi: Som et håb midt i nedlukningerne, som et svensk skræmmebillede, og som strategi der først var i spil Danmark, men senere blev afvist af statsministeren, SSI og de fleste forskere.

Men giver det slet ikke mening at tale om flokimmunitet længere?

Spørger man Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder af PandemiX Centret ved Roskilde Universitet, er det korte svar: Jo.

quote For guds skyld ja, lad os stoppe med at tale om et bestemt tal

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hun mener ikke, at flokimmuniteten er til at komme udenom, når det handler om coronapandemiens endeligt. Faktisk er det noget, alle stræber efter i en eller anden grad.

- Det er jo sådan, en pandemi ender, siger hun.

Enighed før vi taler

Da professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen får samme spørgsmål, deler han sit svar i to.

- Hvis vi taler om flokimmunitet som et absolut begreb, så mener jeg ikke, at det er realistisk, at vi når derhen. Men niveauet af immunitet blandt befolkningen er bestemt afgørende for, at vi kommer hen til en hverdag, der er "normal", siger han.

Idéen bag flokimmunitet er, at hvis tilstrækkeligt mange af os er immune, så kan smitten ikke sprede sig. I bedste tilfælde, som er det Allan Randrup Thomsen kalder "absolut flokimmunitet", dør virussen simpelthen ud, og det var også håbet i en periode.

Men Allan Randrup Thomsen peger på, at både virussen og verden omkring den har forandret sig så meget i løbet af pandemien, at vores måde at tænke flokimmunitet også bør følge med.

Blandt andet fordi der er opstået nye varianter, blevet udviklet nye vacciner og nok så vigtigt, at vi har fået viden om, hvor længe to doser af dem virker på evnen til at smitte videre – det er alt sammen ting, der spiller afgørende ind på forståelsen af flokimmunitet.

- Flokimmunitet er godt at have som begreb, og det er det stadigvæk. Men det er vigtigt at være helt klar over, hvad det dækker over, før vi bruger det, siger han.

Test og udrader spillede fallit

I begyndelsen af pandemien håbede blandt andre Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at man kunne udrydde den nye virus helt.

Lone Simonsen kalder tankegangen for "Test og udrader", men det stod hurtigt klart, at den tilgang skulle spille fallit.

Den nye coronavirus kunne gå under radaren, fordi en del smittede ikke fik symptomer, og så kunne virussen sprede sig hurtigt. Derfor måtte strategien laves om, og så kom flokimmuniteten ind i billedet.

Det østrigske skisportssted Ischgl var et af de første steder i Europa, hvor coronavirussen dukkede op. Kort efter spredte den sig til hele kontinentet. Foto: Lisi Niesner / Ritzau Scanpix
Det østrigske skisportssted Ischgl var et af de første steder i Europa, hvor coronavirussen dukkede op. Kort efter spredte den sig til hele kontinentet. Foto: Lisi Niesner / Ritzau Scanpix

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, var det et afgørende øjeblik, da virussen dukkede op i Europa i februar 2020.

- Der var slaget tabt, og det blev klart, at vi var nødt til at håndtere coronavirus via flokimmunitet – også selvom det ikke var alle, der sagde det lige direkte, siger han.

De to veje til det forjættede land

Flokimmuniteten kan opnås ved at gå to veje, forklarer Lone Simonsen.

Den første er den, som svenskerne begyndte på for mere end et år siden: opnå naturlig immunitet gennem smitte. Det er blandt andet der, flokimmuniteten har fået et kynisk ry, fordi den blev koblet med en strategi, som handlede om at lade så mange som muligt smitte – også selvom det ville koste menneskeliv

Den anden vej er først blevet en mulighed ved årsskiftet, hvor vaccinerne blev blåstemplet og rullet ud, for der skal det meste eller en del af immuniteten nemlig komme gennem vaccinationsprogrammet.

- Den første medfører en overdødelighed, mens den anden kommer med en del restriktioner, siger Lone Simonsen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede ved de første pressemøder en efterhånden ikonisk planche. Den grønne kurve er smittede, og Viggo Andreasen peger på, at den faktisk viste en vej mod flokimmunitet. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede ved de første pressemøder en efterhånden ikonisk planche. Den grønne kurve er smittede, og Viggo Andreasen peger på, at den faktisk viste en vej mod flokimmunitet. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Som det ser ud nu lige nu, har 75,8 procent af danskerne fået mindst to stik, og knap 10 procent har været smittet. Spørgsmålet er så, hvor det stiller os i forhold til en grad af flokimmunitet.

Viggo Andreasen mener, at vi skal op omkring 90 procent vaccinerede i hele befolkningen, for at det for alvor batter. Tidligere blev der talt om en immunitet ved omkring 60 procent vaccinerede. Men det var inden, varianterne Delta og Omikron kom ind i billedet.

Mutationer er en del af virussens natur, så varianterne var opstået før eller siden. Alligevel er coronavirussens "rivende personlige udvikling" kommet lidt bag på os, lyder det fra Lone Simonsen.

- Det er et nyt game nu. Men vi er på rette vej, siger hun.

Væk med procenttallet

Der er "millioner af små nuancer" i spørgsmålet om flokimmunitet, siger Lone Simonsen. Derfor er grænsen heller ikke krystalklar, selvom man flere gange har sat en konkret procentstørrelse på flokimmunitet.

- Det er ikke, fordi virussen ser en tærskel ved 90 procent og stopper der. Det er en glidende overgang, og jo tættere vi kommer på, des bedre står vi, siger Viggo Andreasen.

Det er Allan Randrup Thomsen helt enig i.

- For guds skyld ja, lad os stoppe med at tale om et bestemt tal. Det giver ikke mening der, hvor vi er nu, siger han.

Viggo Andreasen forklarer, at en del af forvirringen bunder i, at immunitet som regel er noget, vi tænker på i enkelte mennesker. Og det varierer meget fra person til person.

- Når vi ikke længere taler om immunitet for den enkelte, men i en befolkning, så bliver det endnu mere kringlet. Der kan man godt savne en betegnelse for, at der er "en del" beskyttelse i befolkningen, siger han.

Lommer af dårligdom

Ikke alene er der forskel på, om vi tænker immunitet i et menneske eller hos en hel befolkning. Der er også forskel på immunitet alt efter, hvor meget man zoomer ind eller ud på danmarkskortet. Og selv hvis vi skulle nå i omegnen af for eksempel 90 procent vaccinerede, er det så godt som umuligt at undgå, at visse områder vil stikke ud.

- Hvis der er høj smitte og lav immunitet i visse områder, skaber det lommer af dårligdom. I de områder vil der stadig kunne opstå lokale udbrud, siger Lone Simonsen.

quote Vi taber noget immunitet hen ad vejen, men vi bygger også en del op

Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder af PandemiX Centret ved Roskilde Universitet

Alligevel er der god mening i at holde øje med vaccinationsdækningen på landsplan. For ligger den højt, får smitten sværere ved at sprede sig, fordi epidemien ikke kan "løbe så hurtigt mellem de forskellige lommer", som Viggo Andreasen siger.

En indikator på, hvordan det går med den danske flokimmunitet, er kontakttallet. Lige nu er det tal 1. Hvis flokimmuniteten fungerer, vil kontakttallet ligge under 1, selv når vi ingen restriktioner har. Det er nemlig først, når kontakttallet ryger under 1, at epidemien er aftagende.

- Så er epidemien under kontrol, og det er jo hele pointen, siger Lone Simonsen.

Fremtidens coronavirus

Lige nu opbygger Danmark immunitet på flere fronter, og dermed har vi kurs mod en grad af flokimmunitet. Det mener både Lone Simonsen, Viggo Andreasen og Allan Randrup Thomsen.

Trods det tror eksperterne ikke, at vi slipper af med coronavirussen lige foreløbigt – hvis nogensinde.

Til gengæld spår de, at vi over tid kan få immuniteten op på et niveau, hvor virussen har så lidt plads at sprede sig på, at den glider i baggrunden.

Og når det sker, regner de med, at coronavirussen vil begynde at opføre sig som en almindelig forkølelsesvirus. Måske skal ældre mennesker og folk i særlig risiko have en årlig vaccinedosis for at minde immunforsvaret om virussen. Men i det store billede vil vi kunne leve normalt igen.

Lone Simonsen tror, at vi når dertil i løbet af 2022. Viggo Andreasen mener, at der kan gå et par år.

- Vi taber noget immunitet hen ad vejen, men vi bygger også en del op. Og det ser ud til, at den overordnede bevægelse er rigtig, siger han.