Foråret begynder med gradvist koldere vejr

Både Danmark og Europa får en kold begyndelse på marts.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sidste uge i februar har været voldsom varm med over 15 grader i Danmark og med en række varmerekorder i Europa. Det har føltes, som om foråret er begyndt, men som kalenderforåret begynder, vil vejret blive koldere.

Femdøgnsskema fra 28 februar til 4. marts 2021. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Femdøgnsskema fra 28 februar til 4. marts 2021. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Højtryk sørger for smukt vejr og varme

Danmark er præget af et højtryk, som sørger for stabilt og tørt vejr. Selvom det gradvis bliver koldere, er det faktisk stadig meget varmere end det normale. I gennemsnit måles der 3,7 grader om eftermiddagen i februar og 6,4 grader i marts.

Vejrkort mandag 1. marts Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Vejrkort mandag 1. marts Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Som det fremgår af ovenstående grafik, sendes lun luft over Centraleuropa rundt om højtrykket til Danmark. Højtrykket trækker mod syd, og det bliver gradvist koldere.

Kæmpe kontraster i Europa

På nedenstående grafik kan man se, hvor usædvanligt varmt det har været i Europa. I Kroatien og Slovenien nåede temperaturen over 25 grader, hvilket vi i Danmark betegner som en meteorologisk sommerdag.

Europatemperaturer fredag med data om varmerekorder i februars sidste uge. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Europatemperaturer fredag med data om varmerekorder i februars sidste uge. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Men også her bliver det gradvist koldere. Prognosen for næste lørdag viser, at kold luft fra nord trækker ned over hele det område, som i denne uge har oplevet varmerekorder.

Tryk ved overfladen og temperatur i højden lørdag 6. marts Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Tryk ved overfladen og temperatur i højden lørdag 6. marts Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

I næste weekend ventes der encifrede temperaturer i hele Centraleuropa, og man skal ned omkring Middehavet for at få rigtig forårsvarme.

Prognose af forventet temperaturer lørdag 6. marts 2021. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose af forventet temperaturer lørdag 6. marts 2021. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Nyhedsoverblik