En børnefamilie har næsten 4000 kroner mindre om måneden, viser nye tal

Særligt én type husholdninger kan for alvor mærke ekstraregningerne, fortæller forbrugerøkonom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere danskere skal punge ud med flere tusinde kroner i ekstraregninger – og det på trods af lavere inflation, faldende energipriser og stigende lønninger.

Siden sommeren 2021 er forbrugerpriserne steget med 12 procent, hvilket svarer til en ekstra regning for en typisk børnefamilie på 3900 kroner om måneden.

quote Mange steder er huslejen steget, og det kan være rigtig svært at få til at hænge sammen

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom, Nordea

Det viser nye tal fra Finans Danmark, der er en interesseorganisation for banker, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde.

- Inden krigen i Ukraine var det cirka 5 procent af de danske husholdninger, der følte, at deres økonomi var presset. Det tal er på 15 procent nu, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i Finans Danmark.

Tallet var endda endnu højere, lige da krigen i Ukraine brød ud, og energipriserne var højere. Da var det 20 procent af de danske husholdninger, der følte, at økonomien var presset.

Merregningen er 3000 kroner for et pensionistpar og 1600 kroner for en enlig uden børn.

Særligt én gruppe kan mærke stigningerne

Ida Marie Moesby er forbrugerøkonom i Nordea, og hun fortæller, at ekstraregningerne er noget, boligejerne i høj grad mærker.

Men de har tidligere også været tilgodeset af gode effekter.

- Boligejerne har haft en utrolig lav rente tidligere, og den er så steget. Men det burde man kunne klare, hvis man skruer ned for forbruget, hvis man er i stand til det, siger hun og peger på, at efter mange gode år for boligmarkedet, har boligejere muligvis noget ekstra friværdi.

Visse andre husholdninger bliver hårdere ramt, fortæller hun og peger på, at familier med en stram økonomi, som måske ikke kan blive godkendt til et boliglån, bliver hårdere ramt, hvis de ikke kan øge lønnen eller sænke udgifterne.

Læs også
Mette Frederiksen afviser flere penge til trængte kommuner
Læs også
Mette Frederiksen afviser flere penge til trængte kommuner

For dem, der bor til leje, kan stigningerne særligt mærkes.

- Mange steder er huslejen steget, og det kan være rigtig svært at få til at hænge sammen, siger Ida Marie Moesby.

Er der nogen udsigt til, at man ikke længere kan mærke inflationen?

- Det er forventningen, men priserne er stadig høje. Så der er brug for, at vores lønninger stiger, så vi kommer tilbage til den købekraft, vi plejede at have. Men der går et par år, så hvis man sidder stramt i det, er det med at skære ind til benet, for der går desværre nok et par år, lyder det fra forbrugerøkonomien.

Banker "skummer ikke fløden"

Finans Danmarks Ulrik Nødgaard fortæller, at de adspurgte danske husholdninger i undersøgelsen har svaret på, om de har skullet justere deres økonomi for at finde pengene til ekstraregningerne.

Deraf har Finans Danmark tolket det som, at husholdningernes økonomi er presset.

- Vi har spurgt dem om, hvorvidt de har været nødt til at justere deres økonomi ved at gå deres udgiftsposter igennem. Det er det, vi måler det at være presset på, og det har 15 procent følt, siger Ulrik Nødgaard.

Han nævner, at det eksempelvis kan betyde, at en husholdning er nødt til at droppe skiferien i år.

Det fremgår desuden af tallene fra Finans Danmark, at børnefamilier med rentetilpasningslån har en merudgift på 7000 kroner hver måned. En børnefamilie uden rentetilpasningslån betaler 2000 kroner ekstra månedligt.

Læs også
Interessen for boligkøb stiger
Læs også
Interessen for boligkøb stiger

Det er en fin forretning at drive bank i disse rentetider. Kan der gøres noget, som har kundetilfredshed for øje?

- Vi står parat til at hjælpe kunderne med udfordringer, men renterne på boliglån er drevet af priserne på markederne og på de obligationer, der finansierer boliger, så det er ikke bare bankerne, der skummer fløden, siger Ulrik Nødgaard.

Men bankerne har jo en høj indtjening på renterne, når man kigger ned i regnskaberne?

- Bankerne har en indtjening, der svarer til, hvad andre erhvervsvirksomhederne tjener, lyder det fra direktøren.



Nyhedsoverblik