Efter årets hidtil kraftigste skybrud - mandag kan byde på flere

Udsigten til det voldsomme vejr har fået TV 2 VEJRET til at udsende varsel for skybrud og torden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag bliver endnu en dag, hvor der kan komme kraftige regn- og tordenbyger flere steder i landet.

Varm og meget fugtig luft blæser ind over Danmark fra øst og sydøst. Kombinationen af varme og fugt er de perfekte ingredienser til byger, der i dagens løb kan blive særdeles kraftige.

Kraftig regn og skybrud - definitioner

Kraftig regn er, når der falder mere end 24 mm regn over en periode på maximalt seks timer

Skybrud er, når der falder mere end 15 mm regn over en periode på maximalt 30 minutter

Kraftig regn og i særdeleshed skybrud kan give anledning til oversvømmede kældre, viadukter og andre lavtliggende områder samt risiko for akvaplaning.

Kraftig regn og især skybrud er ofte forårsaget af tordenbyger. Ved at tælle antallet af sekunder imellem lynet og tordenbraget kan du regne dig frem til, hvor langt væk fra dig lynet slog ned.

Først på natten blev dele af Fyn ramt af kraftige tordenbyger, hvor der i Odense blev registreret skybrud med 19,6 millimeter på en halv time.

I morgen- og formiddagstimerne vil bygeaktiviteten for en stund stilne af, men efter middag begynder de igen at blomstre op.

Risikoen for skybrud er størst i området, der er markeret med den stiplede linje.
Risikoen for skybrud er størst i området, der er markeret med den stiplede linje. Foto: TV2 VEJRET/Grafik

Bygerne bliver dannet, når solen får varmet landjorden op, og den varme og fugtige luft stiger til vejrs. Her afkøles den og danner skyer. Skyer der vokser til en størrelse, så de bliver til voldsomme regn- og tordenbyger.

Der frigives store mængder energi, når vanddamp fortættes, og derfor er der en direkte sammenhæng mellem luftens indhold af vanddamp, og hvor kraftige byger i reglen kan blive.

Når luften indeholder store mængder vanddamp, kan der også falde mere regn i forbindelse med bygerne.

Derfor ventes der at være særdeles høj risiko for skybrud over dele af Danmark i eftermiddag og i aften.

En prognosemodels bud på samlede nedbørmægnder frem til midnat.
En prognosemodels bud på samlede nedbørmægnder frem til midnat. Foto: TV2 VEJRET/Grafik

Risikoen er størst over store dele af Jylland, på Fyn og over den vestlige del af Sjælland.

Det kan dog ikke udelukkes, at der også kan komme skybrud over resten af Sjælland og Lolland-Falster i aftentimerne. Kun bornholmerne ser ud til at gå en dag i møde, hvor risikoen for skybrud er minimal.

Dobbelt skybrud og flere tusinde lyn søndag

Samlet set kan der falde over 60 millimeter regn, hvor der kommer mest - navnlig, hvis flere byger rammer det samme område. Bygerne kan derudover være med lyn og hagl.

arsel for skybrud og torden udsendt af TV 2 VEJRET 26. juli 2021. I det orange område er risikoen høj, mens den er mindre i det olivengrønne område.
arsel for skybrud og torden udsendt af TV 2 VEJRET 26. juli 2021. I det orange område er risikoen høj, mens den er mindre i det olivengrønne område. Foto: TV2 VEJRET/Grafik

Udsigten til det voldsomme vejr har fået TV 2 VEJRET til at udsende varsel for skybrud og torden, der gælder fra klokken 12 til klokken 01 natten til tirsdag.

Kommer efter årets hidtil kraftigste skybrud

Udsigten til mandagens voldsomme vejr kommer efter det hidtil kraftigste skybrud i år blev registreret søndag.

I Grønbjerg nordøst for Ringkøbing faldt der på en halv time hele 39,3 millimeter regn. Det svarer til 2,6 gange skybrudsintensitet, der er 15 millimeter på en halv time.


Nyhedsoverblik