De fleste forbinder vinter med frost og sne, men denne vinter har stort set ikke givet andet end regn og blæst.
Derfor har de fleste også oplevet vinteren som et langt efterår, hvilket der ifølge meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt er en helt naturlig forklaring på.
Det er påfaldende, at vi har så mange rekorder på bare en vinter
- Vi har stort set kun fået vinden ind fra vest og sydvest gennem hele vinteren. Dermed kommer vinden ind fra Nordatlanten, og det er om vinteren lig med blæst, nedbør og relativt høje temperaturer, siger han.
Vinteren endte med en gennemsnitstemperatur på 5,0 grader mod en normal gennemsnitstemperatur på bare 0,5 grader. Det har altså været 4,5 grader varmere end i en normal vinter.
Dermed er vinteren den varmeste målt nogensinde i Danmark, hvor der er målt temperaturer de sidste 146 år.
En vestenvindsmotorvej
Forklaringen på de vestlige vinde er fordelingen af høj- og lavtryk.
Gennemsnitslufttrykket over det nordlige Atlanterhav har været lavere end normalt, mens det tilsvarende har været højere end normalt omkring Sydeuropa og Azorerne. Det er det, der kaldes et positivt NAO-indeks.
- Det usædvanlige er, hvor konstant og nærmest urokkeligt fastlåst vejsystemet har været. Vi har populært sagt ligget på en vestenvindsmotorvej. Vi nåede også lige fire storme gennem vinteren, hvilket også skyldes den vestlige vindretning, siger Sebastian Pelt.
Den direkte meteorologiske årsag til den varme, våde vinter er altså det fastlåste vejr med lavtryk ind fra vest, men den globale opvarmning spiller også ind.
- Hvis vi havde haft den fordeling af høj- og lavtryk i gamle dage, havde det ikke givet en lige så varm vinter. Næsten uanset hvad spiller klimaforandringerne altid ind på temperaturen, forklarer Sebastian Pelt.
Vest, vest, vest
For omkring hundrede år siden havde vi også en vinter med meget fremherskende vinde fra vest. Den endte også som den hidtil varmeste vinter, bare med et gennemsnit på 3,4 grader.
- Nu har vi samme situation omkring et århundrede senere. Igen får vi en meget varm vinter, men med omkring halvanden grad højere gennemsnitstemperatur, siger Sebastian Pelt og fortsætter:
- Det er påfaldende, at vi har så mange rekorder på bare en vinter. Mange har knap nok set sne, og det er et meget tydeligt bevis på, at det er blevet varmere.
Da varmen og nedbørsmængderne hænger nøje sammen med vindretningen, er den varme vinter heller ikke ensbetydende med, at det er slut med kolde vintre.
Nord- og østenvind vil også fremover kunne give vinterligt vejr.
- Vi kan sagtens få en kold vinter, men selv en meget kold vinter vil være varmere end for hundrede år siden, fordi selve baggrundsklimaet er blevet varmere, siger Sebastian Pelt.
