Danmark ramt af sne, slud, hagl- og tordenbyger

De kraftige byger vil fortsætte tirsdagen igennem og flere steder har der været vindstød af stormstyrke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vinterferien er startet med barskt vejr - flere steder har der været, og er stadigvæk, forhøjet vandstand, og samtidigt blæser en strid vestenvind ind over Danmark fra Nordsøen. Derudover er luften, der blæser ind over Danmark, oprindeligt kold og også meget ustabil.

Derfor er der dannet talrige byger, som i en lind strøm bevæger sig ind over Danmark.

I den relativt kolde luftmasse, og fordi bygerne har været kraftige, har der både mandag aften, natten til tirsdag og tirsdag morgen været både slud, tøsne og hagl i bygerne. Stedvis har bygerne været så kraftige, at sneen i kortere perioder har lagt sig på biler, græsplæner og andre overflader.

Glat vejr
Læs også
DMI advarer om giftig cocktail på vejene - fire uheld på Sydsjælland
Glat vejr
Læs også
DMI advarer om giftig cocktail på vejene - fire uheld på Sydsjælland

Der er især meldinger om snebyger i Østjylland, men også i Nordjylland og på Sydsjælland og øerne har flere af bygerne været med vinterlige islæt.

Det er anden gang i 2020, at der overhovedet er sne i luften - første gang var 4. januar.

Sådan så det ud, da sneen faldt tirsdag morgen på Lundby Station. Artiklen fortsætter under videoen.

Foto: Liselotte Krogh, TV2 ØST

Bygerne har været med torden og vindstød af stærk storm

Luften er så ustabil, at der flere steder har været torden i bygerne. I løbet af de foregående 12 timer, er der registreret 174 lyn over dansk område, og byger kan resten af tirsdagen fortsat være med torden.

Sneen er faldet i Vordingborg
Læs også
Så sjældent er snevejr blevet i Danmark
Sneen er faldet i Vordingborg
Læs også
Så sjældent er snevejr blevet i Danmark

Derudover er der - i forbindelse med bygerne - også meget kraftige vindstød, der flere steder har nået stormstyrke. Det højeste vindstød er målt på Rømø, hvor det kraftigste vindstød nåede 31 meter per sekund, hvilket er stærk storm.

Siden mandag aften har bygerne flere steder i Danmark været med torden.
Siden mandag aften har bygerne flere steder i Danmark været med torden. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

De kraftige byger og den kraftige blæst fortsætter resten af dagen.


Nyhedsoverblik