Chauffør anholdt i sag om tabte kartofler på Storebælt

Et vidne så en lastbilchauffør tabe et læs kartofler på Lavbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fyns Politi har anholdt en 57-årig lastbilchauffør i forbindelse med de mange tabte kartofler på Lavbroen på Storebælt.

Manden er sigtet efter paragraf 252 i straffeloven, som omhandler at skabe fare for andre.

Det oplyser vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2.

- Vi fik en anmeldelse klokken 06.35, der gik på, at der var tabt et større læs kartofler på Lavbroen mod Fyn, siger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Cirka et kvarter efter modtog Fyns Politi en melding om, at der var sket det samme i østgående retning mod Sjælland.

Det var et vidne, som kørte bag lastbilen og så hændelsen, der førte politiet på sporet af chaufføren.

Han blev efterfølgende standset ved betalingsanlægget, og lastbilen er efterfølgende beslaglagt.

Har du set noget? Kontakt journalist Michael Kraglund på telefon +45 22 28 42 77 eller mail mklu@tv2.dk.

Fyns Politi har nu anholdt en 57-årig chauffør i forbindelse med de tabte kartofler på lavbroen på Storebælt.
Fyns Politi har nu anholdt en 57-årig chauffør i forbindelse med de tabte kartofler på lavbroen på Storebælt. Foto: Henrik Larsen


Politi: Underlig hændelse

Fyns Politi har arbejdet ud fra to teser – at de tabte kartofler enten var et uheld, eller en bevidst handling.

Men vagtchef Kenneth Taanquist kalder over for TV 2 hændelsen for både "underlig" og "påfaldende".

- Der var noget omkring den måde, som det var udført på, der gjorde, at vi blev mistænksomme, siger vagtchefen og uddyber:

- Chaufføren kalder det et uheld, men det skal vi nu undersøge.

quote Der var noget omkring den måde, som det var udført på, der gjorde, at vi blev mistænksomme

vagtchef, Fyns Politi

Lang kø

Ifølge politiet ligger der kartofler i vestgående retning mod Jylland over en strækning på mere end en kilometer.

I østgående retning mod Sjælland er der også spredt mange små lysebrune knolde på vejen, men over en kortere strækning.

De mange kartofler har gjort vejene glatte i både vestlig og østlig retning, og hastigheden er nedat til 50 kilometer i timen.

Den nedsatte hastighed har skabt kø på op til 10 kilometer på E20 ved Nyborg, hvilket giver en forlænget rejsetid på op til en time.

Ingen personer er kommet til skade på Storebælt som følge af det glatte føre.

Fyns Politi efterlyser vidner, som har set lastbilen, som formentligt har læsset de mange kartofler af på Lavbroen på Storebælt.

Har man oplysninger i sagen, kan Fyns Politi kontaktes på nummer 1-1-4.


Nyhedsoverblik