Sjælland og øerne

Kedelige og ensformige: Derfor er valgplakaten ikke som i de "go'e gamle dage"

Hvad er der egentlig fedt ved at vi de næste fire uger frem til valget skal se politikeres ansigter kigge på os over hele byen? Det forsøger leder af Dansk Plakat Museum, Elsebeth Aasted Schanz, at give svar på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Valgkampen er nu officielt i gang, og partier og kandidater til kommunalvalget har nu rygende travlt med at få hængt valgplakater op og kæmper om at få plads i de bedste træer, hegn og lygtepæle. 

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for den mere end 100 år gamle tradition, som en del kritikere mener er både dårlige for miljøet og grimme i bybilledet. 

Så hvad er der egentlig fedt ved at vi de næste fire uger frem til valget skal se politikeres ansigter kigge på os over hele byen?

- Demokratiet kan ikke hypes for meget

For at finde svar på det har vi på TV 2 Lorry allieret os med Elsebeth Aasted Schanz, der ikke kun er leder af Dansk Plakat Museum.

Hun er også vild med valgplakater.

- Altså. Jeg ved godt, at de plakater, der bliver hængt op i dag for det meste er tudegrimme og kedelige, og de får det hele til at se lidt rodet og kaotisk ud, siger Elsebeth Aasted Schanz, inden hun gør det klart, hvorfor vi alle alligevel bør være begejstrede for dem.

- Valgplakater er fede, fordi de er med til at sætte en stemning og fortælle os, at vi lever i et demokrati. Og det kan vi simpelthen ikke hype for meget. Vi er pisseheldige, at vi bor i et demokrati, hvor vi kan sætte vores kryds og på den måde opnå medbestemmelse i samfundet. Det er det, valgplakaterne skriger og råber om kap om i lygtepælene, forklarer hun. 

I bogen 'Valget er dit! Den danske valgplakat i 100 år' har Elsebeth Aasted Schanz været med til fortælle om valgplakatens historie, og derfor har hun også en god forklaring på, hvorfor nutidens valgplakater næsten allesammen ligner hinanden med et billede af en kandidat.

Og her skal vi helt tilbage til 1932, hvor Adolf Hitler ville vælges som Rigspræsident i Tyskland.

- De første mange år med valgplakater, var det mest almindeligt, at der var billeder af mærkesager. Det kunne eksempelvis være et billede af en fabrik, eller en skov eller af en arbejder.

- Men i 1932 stillede Adolf Hitler op til valget som Rigspræsident, hvor der blev brugt en valgplakat udelukkende med hans ansigt og navn, og det var virkelig noget, der stak ud og var opsigtsvækkende dengang. Og i 1935 så vi det første gang i Danmark med Thorvald Staunings berømte valgplakat med 'Stauning eller kaos, siger Elsebeth Aasted Schanz.

Valgplakat fra 1932 med Adolf Hitler.
Valgplakat fra 1932 med Adolf Hitler. Foto: TV 2 Lorry
Thorvald Staunings valgplakat fra folketingsvalget i 1935.
Thorvald Staunings valgplakat fra folketingsvalget i 1935. Foto: TV 2 Lorry

Mens de to ikoniske valgplakater altså var opsigtsvækkende i deres samtid og forløbere til dem, vi ser i lygtepælene i dag, så fik de først for alvor medvind omkring 1970, hvilket hang sammen med datidens teknologiske udvikling.


- Det jeg vil kalde valgplakaternes guldalder, hvor der var en enorm kreativitet forbundet med dem, den sluttede i løbet af 1960'erne, hvor de blev erstattet af valgplakater med billeder af politikere, som vi kender i dag. Og forklaringen skal findes i, at fjernsynet efterhånden var blevet så udbredt, at valgplakaternes funktion i langt højere grad kom til at handle om identifikation af den enkelte politiker og en genkendelse hos vælgerne i forhold til politikerens medvirken i fjernsynet, siger Elsebeth Aasted Schanz, der har samlet fire af sine favoritplakater nedenfor.

Visnepolitik (tog med æsel) – socialdemokratisk plakat af Anton Hansen fra folketingsvalget i 1926. Det er en herligt humoristisk og opsigtvækkende plakat, hvor det røde frembrusende tog er et sindbillede på et stærkt socialdemokrati og det latterlige æsel et symbol på den liberale ”lad falde hvad ikke kan stå” venstrepolitik, også i samtiden kaldet ”visnepolitikken”.
Visnepolitik (tog med æsel) – socialdemokratisk plakat af Anton Hansen fra folketingsvalget i 1926. Det er en herligt humoristisk og opsigtvækkende plakat, hvor det røde frembrusende tog er et sindbillede på et stærkt socialdemokrati og det latterlige æsel et symbol på den liberale ”lad falde hvad ikke kan stå” venstrepolitik, også i samtiden kaldet ”visnepolitikken”. Foto: TV 2 Lorry
Arbejde og lysere tider! – konservativ plakat af Thor Bøgelund fra folketingsvalget i 1932. I dag vil man fæstne sig ved og forarges over de mange skorstene, der udleder en massiv forurening og bestemt ikke have lyst til at stemme på et parti, der sender en plakat på gaden med den form for reklame. Men dengang stod de rygende skorstene for en progressiv politik og for økonomisk fremgang og gang i hjulene.
Arbejde og lysere tider! – konservativ plakat af Thor Bøgelund fra folketingsvalget i 1932. I dag vil man fæstne sig ved og forarges over de mange skorstene, der udleder en massiv forurening og bestemt ikke have lyst til at stemme på et parti, der sender en plakat på gaden med den form for reklame. Men dengang stod de rygende skorstene for en progressiv politik og for økonomisk fremgang og gang i hjulene. Foto: TV 2 Lorry
Foraaret er paa vej - - kommunistisk plakat af ubekendt kunstner fra folketingsvalget i 1947. En iøjnefaldende og satirisk plakat, der viser venstremanden og daværende statsminister Knud Kristensen som en smeltende snemand under valgsolens stråler og tynget af både grænsebommen og nedskæringskniven. Knud Kristensen talte dengang varmt for en revision af grænsen mod Tyskland efter 2. Verdenskrigs afslutning.
Foraaret er paa vej - - kommunistisk plakat af ubekendt kunstner fra folketingsvalget i 1947. En iøjnefaldende og satirisk plakat, der viser venstremanden og daværende statsminister Knud Kristensen som en smeltende snemand under valgsolens stråler og tynget af både grænsebommen og nedskæringskniven. Knud Kristensen talte dengang varmt for en revision af grænsen mod Tyskland efter 2. Verdenskrigs afslutning. Foto: TV 2 Lorry
Læg Kursen om – venstre plakat af ubekendt kunstner fra folketingsvalget i 1950. Sømanden i stormvejr og regn og med det faste blik, er et billede på den politik, venstre ønskede at føre, så skuden – dvs. Danmark - kunne blive rettet op og ført sikkert i havn. Endnu et eksempel på det fantasifulde symbolsprog, man før i tiden benyttede sig af i valgplakaterne.
Læg Kursen om – venstre plakat af ubekendt kunstner fra folketingsvalget i 1950. Sømanden i stormvejr og regn og med det faste blik, er et billede på den politik, venstre ønskede at føre, så skuden – dvs. Danmark - kunne blive rettet op og ført sikkert i havn. Endnu et eksempel på det fantasifulde symbolsprog, man før i tiden benyttede sig af i valgplakaterne. Foto: TV 2 Lorry
DEL: