¨

Formodet offer for tiltalt sygeplejerske vidner

Den kvinde, som den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster ifølge anklageskriftet har forsøgt at slå ihjel med medicin, vidner i dag i sagen. Foto: Anne Gyrite Schütt

Den kvinde, som den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster ifølge anklageskriftet har forsøgt at slå ihjel med medicin, vidner i dag i sagen.

Den 72-årige kvinde blev den 28. februar 2015 indlagt på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, fordi hun var svimmel. Hun har tidligere haft en blodprop i hjernen, og hun klagede over smerter i armen.  

Sygeplejersken er ifølge anklageskriftet tiltalt for at have givet den 72-årige Maggi Rasmussen en overdosis af morfin, diazepam, som er stesolid, og cordarone direkte i blodbanen. En sprøjte med den samme blanding af medicin er fundet blandt hospitalets affald.

Ifølge anklageskriftet har sygeplejersken givet patienten medicinen for at forsøge at dræbe hende, mens hun er indlagt på akutafdelingen. Men drabsforsøget mislykkedes, da andet hospitalspersonale fattede mistanke om forgiftning og gav patienten modgift.

Anklagerens kronvidne, som er den sygeplejerske, der fattede mistanke til den tiltalte, har tidligere i retten fortalt, at hun så den tiltalte sygeplejerske stå bøjet ind over Maggi Rasmussen.

Hun har ikke set, om den tiltalte gav Maggi Rasmussen medicin, men da vidnet spurgte den tiltalte, hvad hun foretog sig med patienten, forsøgte den tiltalte at skjule to 20 ml sprøjter under barmen. Kort tid derefter fik patienten det meget dårligt, og fik respirationsstop. Personalet mente, at patienten har en blodprop i hjernen og sendte hende til scanning.

Derefter fik patienten både ilt og modgift mod morfin. Ifølge flere læger, der har vidnet i sagen, reagerede hun ikke på modgiften, men da hun senere blev bragt til intensivafdelingen og fik modgift mod diazepam, kvikkede hun op og overlevede.

Den tiltalte sygeplejerske har selv forklaret i retten, at hun flere gange har foreslået, at Maggi Rasmussen blev flyttet fra akutafdelingen til hjerteafdelingen, da hun er bekymret over patientens tilstand og ikke mente, at hun fik en tilstrækkelig behandling på akutafdelingen.

Sygeplejersken har forklaret, at de to sprøjter, hun stod med, var en 20 ml sprøjte med antibiotika til en anden patient, samt en 2 ml sprøjte med stesolid til en patient med kramper. Hun er gået ind til patienten for at se til hende, da hun bemærkede, at hendes overvågningsalarm var aktiveret som tegn på, at patienten havde det dårligt.

Sygeplejersken har også forklaret, at hun har givet MR 2.5 mg morfin. En russisk læge, der vidnede i sagen i sidste uge, har forklaret, at hun har skrevet i journalen, at der er givet 10 mg morfin. Men bagefter er hun blevet i tvivl og ved ikke, om der er givet 5 eller 10 mg.

Blodprøver af patienten har påvist, at hun både havde morfin og diazepam i blodet.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App