Stevnsfortet udvider

Den sikrede institution har nu 20 pladser til unge mellem 12 og 18 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den sikrede institution Stevnsfortet er blevet større. Fem nye pladser er færdiggjort - og dermed er der plads til 20 unge, der afsoner en dom eller har fået en ungdomssanktion.

Nybyggeriet omfatter i alt 340 kvadratmeter. Hvert af de fem værelser er på cirka 12 kvm., og de er forsynet med eget bad og toilet.

Der er flere fællesfaciliteter i bygningen, og den samlede pris for det hele blev på små syv millioner kroner. Den nye bygning bliver taget i brug fra starten af næste uge. Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.