Vi smider om os med skrald som aldrig før. Men der er et sted, hvor hverken skraldemænd eller kommunalt ansatte kan komme til. På havbunden ligger massevis af flasker, dåser og gamle bildæk. Det har Stevns Kommune forsøgt at gøre noget ved.
- Vi har lavet et samarbejde med Stevns Dykkerklub, som har været ude og dykke efter skrald på Rødvig Havn. Det gør vi for at sætte fokus på vores miljø. Undersøgelser viser nemlig, at vi smider skrald som aldrig før. Men vi ved godt, at vi ikke må, siger Birgitte Møller-Nielsen, projektkoordinator, Stevns Kommune.
Derfor indbød kommunen også Stevns Friskole til at komme og kigge lidt på havets hemmeligheder - og ruske op i skraldemoralen.