Rejsegilde på stort besøgscenter for Stevns Klint: - Det er en af de helt store milepæle

I dag blev der holdt rejsegilde på det nye, store besøgscenter, der skal formidle mere en 66 millioner års historie om UNESCO-verdensarven på Stevns.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring 150 mennesker var i dag mødt frem til den helt store fest på byggeriet af det nye besøgscenter for Stevns Klint.

Her er man nu så langt fremme, at man i dag kunne holde rejsegilde.

- Det er en virkelig stor dag at få holdt rejsegilde. Der er faktisk ikke noget, der kan gå galt mere. De store ting i sådan en byggeproces skulle være sket – de skete også – men dem klarede vi, så lige nu er der faktisk ikke noget, der kan gå galt mere. Vi ved, vi får en bygning 1. juli, og vi ved, vi har en åbningsdato i uge 41, fortæller Steen Bonke Sørensen, der er direktør for Stevns Besøgscenter.

quote Det er en af de helt store milepæle i dag

Steen Bonke Sørensen, direktør, Stevns Besøgscenter

Rejsegilde er en fest, som afholdes af bygherre for håndværkere og andre, der har bistået byggeriet på det tidspunkt, hvor murene står færdige og tagkonstruktionen er rejst:

- Det symboliserer, vi takker håndværkerne for det, de har bygget og gjort, og så ønsker vi, at de hjælper med at bygge det færdigt, forklarer Steen Bonke Sørensen – og han er godt tilfreds.

Steen Bonke Sørensen, direktør, Stevns Besøgscenter, glæder sig over, at byggeriet snart er færdig.
Steen Bonke Sørensen, direktør, Stevns Besøgscenter, glæder sig over, at byggeriet snart er færdig. Foto: Frederikke Dammark - TV2 ØST

For byggeriet skrider planmæssigt frem. Om 14 dage skal der sættes vinduer i, og om en måned kan byggeriet af selve udstillingen begynde.

TV2 ØST besøgte besøgscentret i sommeren 2021.

Byggeriet af besøgscentret startede sidste sommer.

Her kunne Steen Bonke Sørensen vise frem i det, som dengang var et stort hul i jorden, og hvor man på dette tidspunkt endnu var ved at lægge grunden til det 1.900 kvadratmeter store besøgscenter.

Læs også
Stor kalkblok skal fortælle 66 millioner gammel historie til gæster i nyt besøgscenter
Læs også
Stor kalkblok skal fortælle 66 millioner gammel historie til gæster i nyt besøgscenter

Det er her, historien om Stevns Klint skal fortælles og ikke mindst historien om det, som er hele grunden til, at klinten på det østlige Sjælland i 2014 blev klassificeret som UNESCO-verdensarv.

Sådan skal det færdige besøgscenter se ud.
Sådan skal det færdige besøgscenter se ud. Foto: Bauherr

Det er syv år siden, at Stevns Kommune besluttede, at et besøgscenter skulle bygges på Stevns.

Til projektet er der blevet rejst 80 millioner kroner ved fonde til selve bygningen, som bliver opført i Boesdals Kalkbrud lidt uden for Rødvig.

Stevns Klint har lige nu 100.000 besøgende om året.


Nyhedsoverblik