Politiet tager ud og henter skyldnere

Hvis du skylder staten penge, er det en god ide at se at få gjort noget ved sagen, for politiet har planer om at tage ud og hente skyldnerne i næste uge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan snart blive banket på din dør derhjemme eller på arbejdet, hvis du skylder staten penge. 

Lokalpolitiet i Køge afholder i næste uge (uge 27) en fogedaktion rettet mod skyldnere i Køge og Stevns Kommuner.

Lokalpolitiet i Køge har allerede sendt breve ud til alle skyldnere til fogedretten, hvor de har fået en frist på 8 dage til at få deres udestående klaret. Lokalpolitiet håber, at det vil få folk til frivilligt at henvende sig i fogedretten for at undgå en anholdelse.

Besøger omkring 50 adresser

Gør de ikke det, vil politiet opsøge skyldnere, hvor fogedretten har afsagt kendelse om assistance fra politiet til at frihedsberøve og fremstille en skyldner, fordi vedkommende er udeblevet fra et eller flere retsmøder i anledning af deres sag hos fogedretten.

Lokalpolitiet vil  på dagen, hvor aktionen kører, besøge cirka 50 adresser, hvor skyldnere, der træffes enten på for eksempel bopælen eller på arbejdspladsen, kan forvente at blive frihedsberøvet og fremstillet i fogedretten for at klaret deres sag.

Lokalpolitiet i Køge har tidligere i dette forår afholdt 2 tilsvarende aktioner, hvor mere end 30 skyldnere blev frihedsberøvet og fremstillet i fogedretten.


Nyhedsoverblik