Ingen afklaring på økonomien - forhandlinger om Østbanen udskydes

Der kom ingen afklaring på økonomien bag Østbanens renovering på et møde i dag i den gruppe, der står bag trafikforliget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østbanens økonomi er stadig oppe i luften efter et møde tirsdag formiddag i forligskredsen bag transportforliget.

SFs Anne Valentina Berthelsen havde set frem til mødet, fordi hun frygtede, at de borgerlige repræsentanter fra hjælpepakken ville ændre pakken, så der manglede flere hundrede millioner kroner i pakken til at renovere banen - men spørgsmålet blev slet ikke behandlet på tirsdagens møde, oplyser transportordføreren.

quote De borgerlige partier sidder og taler for en model, som kun giver Østbanen og Region Sjælland 293,5 millioner kroner

Anne Valentina Berthelsen (SF)

Renoveringen af Østbanen kommer til at koste godt 500 millioner kroner, og der var afsat en pulje på 700 millioner kroner i en særlig pulje, der skal fordeles mellem lokalbanerne. Forventningen var, at mindst 400 millioner kroner til renoveringen ville komme fra puljen.

Puljen hedder "Statsligt bidrag til privatbanernes vedligeholdelsesefterslæb", og egentlig lød det først, at en stor del af den skulle gå til Østbanen, som trænger til nye skinner. Men ifølge Anne Valentina Berthelsen er der risiko for, at Østbanens redningskrans bliver noget mindre end først håbet.

Læs også
SF'er råber op - frygter borgerlige partier løber fra aftale om Østbanens redning
Læs også
SF'er råber op - frygter borgerlige partier løber fra aftale om Østbanens redning

- De borgerlige partier sidder og taler for en model, som kun giver Østbanen og Region Sjælland 293,5 millioner kroner, har SF'eren tidligere meldt ud.

Meldte ud, at banen var reddet

Da forliget blev indgået, fremhævede politikere fra både højre og venstre side i Folketinget, at Østbanen nu var reddet - men den præcise plan var ikke fastlagt.

Det er Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som politikeren hentyder til i sit opslag - men her ønsker man ikke at kommentere på forhandlingsforløbet mellem partierne.

Spørgsmålet om Østbanen ventes nu behandlet på et møde i næste uge.

Læs også
Ny trafikaftale er på plads: Motorvej til Næstved og penge til Østbanen
Læs også
Ny trafikaftale er på plads: Motorvej til Næstved og penge til Østbanen

- Da vi lavede forliget, så stod de borgerlige partier, ligesom som vi andre, åbent og sagde, at vi nu havde reddet Østbanen. Derfor håber jeg virkelig også, at deres støtte stadig er der, så den nedslidte bane kan få de nye skinner, som den har brug for, siger Anne Valentina Berthelsen tirsdag.

Selvom der måske er flertal i Folketinget om at bevilge pengene til nye skinner til banen, så skal partierne bag transportforliget også være enige om bevillingen, før den kan realiseres.


Nyhedsoverblik