Blå klistermærker er dukket op på lygtepæle omkring Strøby Egede og Strøby Ladeplads på Stevns, og det er der en helt bestemt årsag til.
De er sat op for at markere et mørkt kapitel i Danmarks historie.
Man skal ikke gå og være nervøs, men man kan overveje, om man kan forberede noget, hvis ens hus for eksempel ligger meget lavt
- Vi har sat klistermærkerne op for at vise, hvor højt vandet vil stå, hvis 1872-stormfloden gentager sig, fortæller Bent Hummelmose, der er klima- og kystmedarbejder i Stevns Kommune.
I år er det nemlig 150 år siden, at en af de største naturkatastrofer i Danmark ramte, da en stormflod fik vandet til at stige.
Mange steder stod vandet mere end tre meter over dagligt vande. Stormfloden kostede 80 danske liv, og et ukendt antal liv på havet og langs kysterne ved skibsforlis - foruden de skader, der skete i nabolandene.
Omkring Strøby Egede og Strøby Ladeplads steg vandet med 2 meter og 80 centimeter, som klistermærkerne viser.
Så hvis du disse dage går en tur i området omkring Strøby Kirke, kan du flere steder få en fornemmelse af, hvor højt vandet stod inde i husene. Også selvom der er flere 100 meter væk fra vandet.
- Det er for at give et indtryk af, hvor højt det egentlig er, siger Bent Hummelmose og tilføjer at klistermærkerne er målt af med en landmåler, så de viser præcist hvor højt vandet stod dengang stormfloden ramte.
30 skibe strandede
Ved kysten til Stevns gik det hårdt ud over skibene på havet, hvor flere ulykker fandt sted. I Køge Bugt strandede 30 skibe.
I alt forliste eller strandede flere hundrede skibe ved de danske kyster.
Ifølge Stevns Lokalhistoriske Arkivs tidsskift, Stevns før og nu, var der mange skibe, der havde kastet anker i Køge Bugt, fordi der havde været læ i dagene op til stormfloden
Blandt andet oplevede et skib fra Liverpool, at være faretruende tæt på at synke tæt ved Stevns Klint.
Men beboere på bredden så skibet var i problemer og begyndte på en redningsaktion. De fik signaleret med fakler at skibet skulle sejle ind mod klinten, hvor der var et lille område med dødvande.
Her havde borgerne gjort bjælker og reb klar, så de kunne lave en bro fra afsatsen. Selvom det var en svær opgave lykkedes det at redde 12 sømænd og en kaptajn ind på land.
Stor risiko for kystnære byer
Stormen i 1872 gik hårdest udover Lolland og Falster, hvor en tredjedel af Lolland blev oversvømmet.
Derfor blev det hurtigt besluttet, at diger skulle beskytte de to øer. Det har ført til det 17 kilometer lange Falsterske Dige og det 63 kilometer lange Lollandske Dige. De var henholdsvis færdige tre og seks år senere.
Der er en betydelig risiko for skade på grund af oversvømmelse
Med markeringen af 150 året bruger Stevns Kommune anledningen til at sætte fokus på kystbeskyttelse.
- Vi arbejder på at lave en strategi over en fælles kystbeskyttelse ved Strøby Egede. Det gør vi, fordi vi mener, der er et behov, siger Bent Hummelmose.
I forberedelserne til det kigger man netop på, at kystbeskyttelse vil kunne beskytte en lige så slem situation som i 1872.
- Der er en betydelig risiko for skade på grund af oversvømmelse ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads. Kystdirektoratet har regnet ud at den årlige skadesrisiko er cirka seks millioner kroner i området. Så der er en grund til at gøre noget, siger Bent Hummelmose.
Video: Videnskabsmanden Ludvig August Colding indsamlede data fra stormfloden. Nu bruges den data som grobund for konstruktionen af diger, der skal sikre byer mod en lignende oversvømmelseskatastrofe.
Skal udvikle strategi for kystbeskyttelse
Stevns Kommune inviterer mandag den 21.marts til et online møde samt den 27. marts til et heldagsborgermøde om kystbeskyttelse.
- Det er for at få borgernes input til, hvad de synes, strategien skal være. Synes de, det skal fortsætte med at være op til den enkelte husejer, eller er der opbakning til fælles løsninger, siger Bent Hummelmose.
Der er stadig forskellige løsninger i spil, men det kan blandt andet være klitlandskaber eller højvandsmure.
Man skal ikke gå og være nervøs, men man kan overveje, om man kan forberede noget
Projektet kaldes Strøby Egede og vandet og udviklingen af strategien støttes af Realdania. Strategien skal være færdig i løbet af efteråret. Men udsigterne til et færdigt kystbeskyttelsesprojekt kan stadig tage flere år.
- Processen kan tage flere år. Jeg kunne godt tænke mig, at det gik hurtigt, men jeg tror, vi skal frem til 2025-2030, før vi begynder at se nogle konkrete resultater, siger Bent Hummelmose.
Videnskaben er ikke helt enige om, hvornår en lignende hændelse vil ske igen. Nogle mener, at det vil ske en gang hvert 270'ende år, men andre mener, at det er en 1000-års hændelse.
Men uanset hvad, vil det på et tidspunkt ske igen.
- Man skal ikke gå og være nervøs, men man kan overveje, om man kan forberede noget, hvis ens hus for eksempel ligger meget lavt, siger Bent Hummelmose.
Ingen toiletbesøg ved oversvømmelse
Johs Johansen er formand for grundejerforeningen Lemgaarden, som består af 47 sommerhusmatrikler ved Strøby Ladeplads.
Han er selv pensionist og fastboende, og han bakker 100 procent op om kommunens planer om kystbeskyttelse.
Beboerne i området kan nemlig få store problemer, hvis Kystvejen bliver oversvømmet.
- Uanset om man bor tæt på stranden eller langt fra stranden, er man afhængig af Kystvejen. Man kan måske godt finde en anden vej at komme hjem ad, siger Johs Johansen og tilføjer:
- Men når man kommer hjem, vil der ikke være elektricitet. Man kan ikke komme på toilettet, fordi kloakeringen er væk. Man kan ikke lave en kop kaffe, fordi vandet vil være væk.
Derfor deltager Johs Johansen i hvert fald selv til borgermødet den 27. marts i Strøby Idrætscenter.