Beredskab udsteder forbud mod afbrænding: - Det er bare en glød, så har du katastrofen

Østsjællands Beredskab har udstedt forbud mod afbrænding. Og det gælder også, selv om der bliver regnvejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange solskinstimer giver tørre arealer.

Derfor har Østsjællands Beredskab, som dækker Stevns Kommune, nu udstedt et forbud mod afbrænding.

- Der er blevet udstedt et forbud mod afbrænding, fordi der er blevet så tørt hernede, siger Klaus Stevns Madsen, der er indsatsleder i Østsjællands Beredskab.

- Det indebærer, at du ikke må brænde af nogen som helst steder – haveaffald eller noget som helst. Man skal helst lade være. Fuldstændig. Det, du skal være opmærksom på, det er dine opgivelser. Hvis du har en grill og der kommer et vindpust, som tager gløder hen i noget træ eller noget, der er tørt, så kan det nemt komme til at antænde.

En glød - og du har katastrofen

På Rødvig Camping er en grill et must have. Men ifølge Østsjællands Beredskab må man ikke bruge en grill i det fri med mindre det er på et ubrændbart underlag. 

Men det har Kaj Hansen, der er campist, for øje.

- Jeg passer på, hvor jeg tænder op og sætter grillen forskellige steder, alt efter hvor vinden er, siger han.

Også Michael Pedersen, der camperer, synes, at forbuddet er helt i orden.

- Hvis beredskabet udsteder et varsel, så er det, fordi områder er tørre, så der skal jo ikke noget til. Det er bare en glød, så har du katastrofen, siger han. 

Michael Pedersen mener, at afbrændingsforbuddet er helt i orden.
Michael Pedersen mener, at afbrændingsforbuddet er helt i orden.

Forbud trods regnvejr

DMI har varslet skybrud – blandt andet på Stevns. Men det påvirker ikke forbuddet mod afbrænding, lyder det fra indsatslederen.

- Der skal meget regn til, før jorden bliver fugtet og våd, siger Klaus Stevns Madsen.

Så kan der være en risiko, selv om det har regnet?

- Ja, der kan være en stor risiko, fastslår Klaus Stevns Madsen.

- Jorden er tør og vandet vil kun lige lægge sig på overfladen. Der skal meget vand til, før det trækker ned i jorden.

Det er kun Østsjællands Beredskab, der har udstedt et egentligt afbrændingsforbud. Regionens andre beredskaber opfordrer dog til, at man holder øje med sine omgivelser.

FORBUDDET: