3 kuttere i brand i nat

Natten til onsdag brændte 3 kuttere i fiskerihavnen i Rødvig på Stevns. En kutter udbrændte totalt og sank til bunds, mens de 2 øvrige har fået brandskader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele 3 kuttere brændte natten til onsdag i fiskerihavnen i Rødvig på Stevns. Politi og brandvæsen fik meldingen om brand klokken 1.41, hvor nogle beboere i området havde set ild komme fra havnen.

Brandvæsnet nåede ikke at slukke branden i den båd, hvor ilden var opstået, og den udbrændte totalt for derefter at synke. Inden den røg til bunds nåede flammerne at sprede sig til nabokutteren, som fik brandskader og sendte ilden videre til en trejde og mindre båd, der også er skadet af branden.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at ilden skulle være påsat. Et vidne har godt nok set 3 personer i området omkring 45 minutter før, ilden opstod, men vedkommende har fortalt til politiet, at det lignende fiskere på vej hjem, og at der ikke er noget usædvanligt ved, at de færdes på havnen på det tidspunkt.

Personer på stedet

Politiet vil nu tale med ejeren af den båd, hvor ilden begyndte, for at blive klogere på en brandårsag, og så vil de gerne tale med de nogle personer, der var i området omkring brandtidspunktet.

- Ikke fordi vi har dem under mistanke for at have startet branden, men for at høre om de har set noget, vi kan bruge til noget, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik