26-årig mand styrtet ned fra Stevns Klint

En større redningsaktion blev iværksat efter en 26-årig mand styrtede i havet fra Stevns Klint. Manden er blevet fløjet til hospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Omkring middag fandt en større redningsaktion sted ved Stevns Klint, hvor en 26-årig mand var faldet ned fra klinten.

Ifølge politiet er det endnu uvist, om manden er faldet, eller om han selv er sprunget.

Den 26-årige mand er styrtet ned af klinten mellem fyret og Tommerup, hvor der løber en trampesti.
Den 26-årige mand er styrtet ned af klinten mellem fyret og Tommerup, hvor der løber en trampesti.

Reddet af en båd

Det skete i et område, hvor skrænten er meget høj, og redningsmændene kunne derfor ikke kravle ned til ham.

I stedet blev manden reddet op i en redningsbåd, som sejlede ham ind til Rødvig, hvorfra han med helikopter er blevet fragtet til et hospital.

Politiet ved endnu ikke, om manden er kommet slemt til skade, men de første meldinger lyder på, at han har brækket benet.