21-årig fanget med stoffer og knivvåben

En 21-årig mand på Stevns blev fanget med et våben, der ifølge politiet ville have gjort selv Crocodile Dundee misundelig.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften fik tre lokalbetjente fra Midt- og Vestsjællands Politi fjernet en 17 centimeter lang dolk fra gaden, da de stødte på en 21-årig mand på Stevns. 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på facebook

Betjentene var på præventiv patrulje og kørte til Hårlevhallen, fordi der var kommet flere anmeldelser om unge, der svinede og ødelagde ting.

Her var dog roligt, da betjentene ankom. Men da de kom ud af hallen, hørte de flere høje brag fra kanonslag, og betjentene gik i retningen af lyden.

Løb fra politiet

På Hårlev Mark mødte de fire unge mennesker, hvor af den ene, en 21-årig mand, løb væk fra stedet.

Han blev indhentet ved Hårlevhallen, hvor han forsøgte at gemme noget for betjentene. 

Ved nærmere undersøgelse fandt betjentene den store kniv, som var fastgjort under et shelter, samt 11,47 gram hash.

De ulovlige ting blev beslaglagt, og den 21-årige blev taget med på politistationen til afhøring.

Han blev senere løsladt, men er sigtet for at være i besiddelse af stofferne og kniven. 

I besiddelse af en hashjoint

De tre andre på Hårlev Mark var to unge kvinder på 16 og 18 år fra Køge, og en anden 21-årig mand fra Hårlev.

Læs også
Fik stjålet mors bil - politiet fandt den udbrændt
Læs også
Fik stjålet mors bil - politiet fandt den udbrændt

Den 18-årige kvinde blev fundet i besiddelse af en halvt røget hashjoint, som var gemt i en cigaretpakke, og hun blev sigtet for lov om euforiserende stoffer.

De unge fik herefter lov til at gå. Politiet har orienteret den 16-åriges forældre om episoden. 


Nyhedsoverblik