17-årig uden for livsfare efter knivstik i hjertet

Politiet meddeler nu, at en 17-årig dreng, der natten til mandag blev stukket med kniv i hjertet, er uden for livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 17-årig dreng er ude for livsfare, efter at han natten til mandag blev stukket i hjertet med en kniv ved et hus i Skelby nord for Næstved.
 
- Hans tilstand er stabil, og han er i bedring, fortæller Søren Ravn, vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
 
En 24-årig mand er varetægtsfængslet for drabsforsøg efter episoden i Skelby, hvor den 17-årige blev ramt i venstre hjerteklap med en foldekniv.

Den 24-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 237, forsøg på manddrab. Ifølge sigtelsen har han klokken 02.22 stukket en anden mand i hjertet med en foldekniv ved bagindgangen til huset på Buen i Skelby nord for Næstved.

Han blev anholdt klokken 03.42 og er angiveligt ustraffet.

Der er navneforbud i sagen, og den kører for lukkede døre, da sigtede ikke selv er blevet afhørt af politiet, og der er vidner, der skal genafhøres.