To børn er netop blevet reddet op af vandet ved Lange Løng i Sorø.
Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for TV2 ØST.
- Der var to børn, som var i vandet, og de er nu reddet op, siger vagtchef Lars Westerweel.
- Det er afsluttet, og jeg har ikke nogen detaljer omkring det.
Han kan ikke oplyse noget om børnenes alder.
Et øjenvidne fortæller til TV2 ØST, at to ambulancer er tilstede på ulykkesstedet samt en lægebil og to politibiler.