Prisen på træpiller er steget voldsomt - men der er ingen økonomisk hjælp at hente

Tonny Larsen fra Munkebjergby undrer sig over, at der ingen varmecheck er til dem, som har et træpillefyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos Tonny Larsen fra Munkebjergby i Sorø Kommune er udgiften til at varme huset op steget markant.

Normalt bruger han cirka 10.000 kroner på opvarmning hver fyringssæson, men den regning forventer han stiger til 22.000 kroner.

Tony Larsen bruger træpiller, og han kan derfor ikke få del i statens varmecheck, hvilket undrer ham:

Tonny Larsen undrer sig over, at der kun er varmechecks til dem, der opvarmer med naturgas.
Tonny Larsen undrer sig over, at der kun er varmechecks til dem, der opvarmer med naturgas. Foto: TV2 ØST

- Nogen har naturgas, og nogen har fjernvarme, hvor det bliver opvarmet med naturgas, og får ganske automatisk 6.000 kroner, hvis de ikke tjener for meget. Hvorimod mange folk, som bor på landet ligesom os, som ikke har mulighed for hverken fjernvarme eller naturgas og i princippet er tvunget til pillefyr, ikke kan komme i nærheden af de penge.

Steget med over 100 procent

I hele landet har over 400.000 hussstande modtaget en såkaldt varmecheck på 6.000 kroner fra staten som hjælp til at dække de stigende varmepriser. Men hvis man ejer et træpillefyr, er der ikke nogen hjælp at hente. 

Det seneste år er priserne på træpiller ellers steget voldsomt. Ifølge John Andersen, der er formand for Biobrændselsforeningen, er priserne steget med over 100 procent på de træpiller, han indkøber og sælger til private.

Varmecheck_gasfyr
Læs også
Nogle boligejere uden gasfyr har uberettiget fået varmecheck
Varmecheck_gasfyr
Læs også
Nogle boligejere uden gasfyr har uberettiget fået varmecheck

Den høje stigning skyldes blandt andet, at sanktionerne mod Rusland medfører, at landet ikke længere leverer træpiller til det danske marked. Det betyder, at efterspørgslen lige nu er større end normalt.

- Efterspørgslen vil være så voldsom her i efteråret i forhold til de piller, der er på markedet, så vil vi se nogle prisstigninger. Jeg tør ikke gætte på størrelsen af dem, siger John Andersen.

Skal finde en balance

Det var regeringen, der sammen et politisk flertal tilbage i februar, vedtog, at der skulle uddeles penge via varmechecken. Dengang var fokus hovedsageligt på dem, der blev ramt af de stigende gaspriser.

- Aftalen blev lavet i februar måned, og der var træpillerne ikke steget specielt meget endnu på det tidspunkt. Der var det mere gassen, og det er jo så dem, man har fokuseret på. Gassen er steget rigtig meget, og derfor så lavede man aftalen på det tidspunkt til den fyringssæson, der var på det tidspunkt, forklarer Kasper Roug (S), der er medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Ifølge Tonny Larsen ville hans varmeudgifter stige med omkring 14.000 kroner, hvis han ikke også havde en brændeovn.
Ifølge Tonny Larsen ville hans varmeudgifter stige med omkring 14.000 kroner, hvis han ikke også havde en brændeovn. Foto: TV2 ØST

Ifølge Kasper Roug skal man være opmærksom på, at det vil koste 35 milliarder kroner at kompensere alle prisstigninger for danskerne. Derfor mener han, at det hele handler om at finde en balance i, hvad man kan hjælpe med.

- Vi skal stadig sørge for, at økonomien er på plads. Vi skal stadig sørge for, at pengene er der. Vi kan jo ikke rende rundt og kompensere for noget, hvor vi ikke har penge til det. Så det skal gøres på en ordentlig måde.

Den netop uddelte varmecheck er gået til husstande med en indkomst på under 706.000 kroner før skat, hvor der fyres med naturgas, eller hvor forbruget af el til opvarmning er særligt højt. I særlige områder har husstande med fjernvarme også kunne få støtten.


Nyhedsoverblik